Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

En, to, tre - skyd!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 10/04/2013 - 12:18

Krimi og katastrofe


Politiet undersøger lige nu en usædvanlig drabssag fra Santiago de Compostela, hvor et par på 50 og 35 år tirsdag eftermiddag blev fundet li...

Politiet undersøger lige nu en usædvanlig drabssag fra Santiago de Compostela, hvor et par på 50 og 35 år tirsdag eftermiddag blev fundet livløse i sengen i deres fælles bolig.

 

Meget tyder på, at parret har begået kollektivt selvmord ved at skyde hinanden samtidigt. Politiet undersøger alligevel, om der har været en tredje person involveret.

 

Ligene blev fundet i sengen i parrets soveværelse. Ved siden af lå der en afskedsseddel, hvorpå der stod, at de havde besluttet at tage livet af hinanden på grund af økonomiske problemer, som de øjensynligt ikke så nogen løsning på.

 

Parret drev en lille forretning, som gennem nogen tid havde kørt med underskud.

 

Ifølge foreningen Stop Desahucios skyldes 34 procent af alle selvmord i Spanien økonomiske problemer. Det er nu den hyppigste ikke-sygdomsrelaterede dødsårsag og bliver kun overgået af trafikdræbte.

 

I 2010 tog 3.145 mennesker livet af sig, hvor af flere end 1.000 havde alvorlige økonomiske vanskeligheder.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.