Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Endelig dom i hæslig sag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/03/2013 - 12:36

Krimi og katastrofe


Der er faldet tre domme på flere hundrede års fængsel i forbindelse med den såkaldte Karate-sag. Den værste sag i nyere tid om misbrug af b...

Der er faldet tre domme på flere hundrede års fængsel i forbindelse med den såkaldte Karate-sag. Den værste sag i nyere tid om misbrug af børn og unge på en skole.

 

Sagens hovedmistænkte, Fernando Torres Baena, er blevet idømt 302 års fængsel for misbrug af mindreårige på en karateskole i Las Palmas på de Kanariske Øer.

 

Baenas stod anklaget sammen med sine nærmeste medarbejdere María José González, Ivonne Gonzalez og Juan Luis Benitez. Sammen modtog de deres domme torsdag for grove seksuelle overgreb og hjernevask.

 

Hustru også dømt

I sagen, der er den hidtil største sag i Spanien pæderasti, er Baena fundet skyldig i 35 lovovertrædelser for seksuelt misbrug af mindreårige.

 

Baenas hustru, der arbejdede på akademi for kampsport, Maria Jose Gonzalez, er blevet idømt 148 år for 20 lovovertrædelser i form af seksuelle overgreb på mindreårige.

 

Også en anden karatelærer, Ivonne Gonzalez, er blevet idømt en hård straf på 126 års fængsel for at være medskyldig i forskellige overgreb, mens den fjerde sigtede, Juan Luis Benitez, blev frifundet.

 

Sex-orgier med børn

Retten i Las Palmas beskriver hele sagen som voldsomt misbrug uden fortilfælde i landets historie.

 

Overgrebene fandt sted i en periode på 15 år på Baenas anerkendte karateskole i Las Palmas og hjemme i hans hus i Playa Vargas i Agüimes Kommune, hvor der blev holdt deciderede sexorgier med børn og voksne.

 

Baena udnyttede sin kult-agtige status som helteskikkelse og et forbillede for sportslig og spirituel aktivitet.

 

Ifølge dommeren, Salvador Alba, er der sket uoprettelig skade på ofrene, da de alle har kraftige mén efter de mange års seksuelle misbrug.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.