England: Indbyggerne skal bestemme!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/01/2012 - 10:56
Samfund og Politik
Den britiske regering har slået bremsen i over for den spanske udenrigsministers krav om, at Gibraltar igen skal høre under Spanien.
Den britiske regering har slået bremsen i over for den spanske udenrigsministers krav om, at Gibraltar igen skal høre under Spanien.
- Gibraltars indbyggere skal selv have lov til at vælge, siger en talsmand fra William Hauges udenrigsministerium.
Dermed har Storbritannien sagt klart nej til et udspil fra Spaniens Udenrigsminister, José Manuel García-Margallo, om, at den spanske regering vil tage initiativ til afholdelse af nye bilaterale møder mellem den britiske og spanske regering.
Kræver folkeafstemning
Men det går altså ikke, svarer den britiske regering, som afviser at tale om Gibraltars fremtid uden deltagelse af klippehalvøens regering. Der bliver ingen ændringer i Gibraltars status, hvis ikke indbyggerne bliver taget med på råd, siger kilder inden for det britiske udenrigsministerium, som foreslår, at der afholdes en folkeafstemning blandt klippehalvøens beboere.
Sidste gang der blev afholdt folkeafsteming var i 2002, hvor indbyggerne havde lejlighed til at stemme om deres statslige tilhørsforhold. Trods stort spansk pres stemte et stort flertal af Gibraltars borgere for at forblive under den engelske krone.
Ud over ulovlig narkohandel ser de spanske skattemyndigheder med rynket pande på alle de sorte penge, der er i omløb på Gibraltar.
Den spanske Udenrigsminister har i går sendt et brev til sin britiske kollega, hvori han gør det klart, at der ikke findes noget belæg for selvbestemmelse i forbindelse med af-kolonisering, hverken i Utrecht-traktaten eller i FN's bestemmelser.
Grillet i Europarådet
Den britiske Premierminister, David Cameron, har tidligere sagt, at Gibraltar er en del af Det Forenede Kongerige, og at han ønsker at bevare de nuværende vedtægter. Han siger samtidig, at han er tilhænger af indbyggernes ret til selvbestemmelse og får opbakning af lokalregeringen på Gibraltar.
Udtalelsen kom i forbindelse med et spørgsmål fra den spanske senator fra Valencia, Pedro Agramunt, som spurgte ind til Premierministerens holdning med hensyn til en eventuel afkolonisering. Cameron blev bedt om at besvare spørgsmål fra parlamentarikere fra 47 lande i Europarådet.
- Jeg ved ikke, om dit spørgsmål har noget at gøre med Gibraltar, men jeg har et meget klart synspunkt, og det er at vi går ind for selvbestemmelse, svarede Cameron, og dermed ser det ud til, at sagen om fremtidigt overherredømme over den 'Sydspanske' klippehalvø er endt i samme blindgyde, som under de tidligere regeringer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.