Enkelte byger i påsken
Skrevet af Pia Bruun, ons, 24/03/2010 - 12:49
Broderskaberne i Málaga vender blikket mod himlen og beder til, at det ikke regner i påsken.
Broderskaberne i Málaga vender blikket mod himlen og beder til, at det ikke regner i påsken.
Alt er nu klart til de store påskeprocessioner, som starter på søndag – og meget tyder på, at vi får tørt vejr på søndag.
Man så er det også sagt.
Chef for Meteorologisk Institut i Málaga, José María Sánchez-Laulhé, forudser at vi får ustadigt vejr i påsken.
”I et år som dette med atypisk vejreffekter vil vi få enkelte spredte byger på bestemte tidspunkter”, sagde direktør José María Sánchez-Laulhé.
Der kommer altså byger, men ikke vedvarende nedbør, siger vejreksperten.
Han forventer at vi i løbet af de næste par uger vil komme fri af den anticyklon, der har præget vejret i Sydspanien her i vinter.
For Sánchez-Laulhé har året været "ekstremt vådt" og den nedbør, der er registreret, er mere end dobbelt så meget som der normalt falder i løbet af et helt år. Ydermere kommer den kraftige nedbør efter et par år med tørke.
”Det var helt usædvanligt varmt og tørt til begyndelsen af december. Vi havde efterårstemperaturer til langt ind i vinterperioden,” siger han.
Men fra den 18 december har det regnet, ikke jævnt, men i kraftige byger.
Årsagen til det våde vintervejr er, at en anticyklon over Azorerne er flyttet længere mod nord og blokerer derved for den passage af storme, der normalt fejer hen over de britiske øer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.