Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Enlige skal være storefamilier

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 19/09/2013 - 10:28

Samfund og Politik


En lille familie på tre mennesker kan sagtens være en storfamilie. Nyt lovforslag skal give same støtte til små og store.

En lille familie på tre mennesker kan sagtens være en storfamilie. Nyt lovforslag skal give same støtte til små og store.

 

Enlige forældre med to børn skal klassificeres som en stor familie i forhold til det offentlige, mener centrumpartiet Progreso y Democracia (UPyD). I Spanien er familier med tre eller flere børn betegnet som store familier.

 

Det betyder, at enlige med to eller flere børn sidestilles med familier med to forældre og tre eller flere børn.

 

Massiv stigning i enlige

Antallet af enlige forældre med to børn er steget kraftigt i de senere år, men der er ingen særlige fordele at hente, hvis man er enlig forsørger.

 

Det er ikke første gang, partiet tager sagen op. I 2008 kom de med et lignende forslag til statens budgetudvalg, men der er ikke sket noget på den front siden.

 

UPyD kræver nu, at ændringerne bliver vedtaget indenfor tre måneder, så de kan komme med i statsbudgettet for næste år.

 

Skolestart ruinerer familier

Partiet har kritiseret at ”en så basal støttemekanisme” har været på bordet i næsten seks år, uden at der er gjort noget for at hjælpe det stigende antal enlige forsørgere.

 

UPyD har rejst sagen samtidig med skolestart, som er en stor økonomisk byrde for de i forvejen hårdt trængte spanske familier.

 

Skolestart koster mellem 500 og 600 euro per barn – hvilket næsten svarer til en månedsløn for de forældre, der endnu er i arbejde. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.