Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er patioer verdensarv?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/11/2011 - 10:35

Rejser & oplevelser


Skal Córdobas blomstrende gårdhaver være verdensarv? Formanden for det andalusiske kulturudvalg, Paulino Plata, er ikke i tvivl.

Skal Córdobas blomstrende gårdhaver være verdensarv? Formanden for det andalusiske kulturudvalg, Paulino Plata, er ikke i tvivl.

 

På et møde i Córdoba for et par uger siden understregede Plata, at der er store muligheder for, at de berømte Los Patios de Córdoba  vil blive godkendt som en del af UNESCOS Verdensarv.

 

- Jeg mener, at der er 99 procent sikkerhed for, at Córdobas patioer bliver valgt, sagde udvalgsformanden dengang.

 

Men så let er det åbenbart ikke.

 

Lokalfest over urtepotter?

Der er kommet 49 nye ansøgninger til UNESCO om at blive optaget på listen deriblandt flere fra Spanien. Ifølge den seneste redegørelse kan gårdhaverne  i Córdoba ikke hamle op med betydningen af lokalfesten Mare de Déu de la Salut i Algemesí i Valencia, som dermed har større chance for at blive optaget som 'verdensarv'.

 

Selvom den tekniske redegørelse ikke er afgørende for UNESCOs beslutning, vil den have en vis indflydelse, siger eksperter til dagbladet El Mundo.

 

Borgmester i kamp

Hvis ansøgningen om at blive optaget på UNESCOs fine liste bliver afvist, vil det blot være endnu et nederlag for Córdoba, efter at byen tabte slaget om at blive Europæisk Kulturby 2016.


Udsigten til at Córdobas berømte 'patioer' bliver afvist har fået byens borgmester, José Antonio Nieto (PP), til at rejse til Madrid for at lægge fornyet pres på landets regering. Det er nemlig det spanske kulturministerium, der har det sidste og afgørende ord, når ansøgningerne skal behandles under et møde på Bali senere på måneden.

 

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.