Er tidspunktet kommet, hvor EU-borgernes situation bør drøftes åbent og ærligt?

Med mindre man er leverandør til våbenindustrien.

Måske lidt færre nu, hvor nyhedsbilledet ikke længere er 100 procent domineret af krigen. Men det gør jo ikke situationen mindre alvorlig.

Lønnen slår ikke længere til, frygt for at fryse til vinter, tilbageslag for industrien og alt det, som vi endnu ikke har oplevet…

Politiker i juni 2022:
“Vi garanterer, at borgere med gasfyr ikke vil komme til at fryse til vinter.”

Samme politiker december 2022:
“Jo, det sagde jeg godt nok, men situationen har forandret sig. Du må derfor finde nogen at bo hos på de lige datoer, hvor du ikke har gas. Så kan de jo bo hos dig på de ulige datoer.”

Krigen og klima

Jeg har ingen idé om, hvor meget Co2 krigen i Ukraine hidtil har pumpet ud i rummet. Jeg ved heller ikke, om de mængder kan have medvirket til de hedebølger, som vi netop har oplevet. Min fornemmelse er bare, at krigen ikke bidrager til den grønne omstilling og kampen mod klimaforandringerne.

Måske er der en læser, der ved mere om det, end jeg gør?

Politikere og EU-Kommissionen

“Formålet med sanktionerne mod Putin er at få stoppet hans krigsmaskine i Ukraine.”

Det har både statsledere og EU-Kommissionen udtalt adskillige gange.

Jeg var nysgerrig for at vide, hvordan det gik med den plan - og er det selvfølgelig stadig.

Derfor skrev redaktionen til EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen den 7. juni 2022:

“Det siges jo, at EU har indført sanktionerne mod Rusland for at få landets økonomi til at bryde sammen og derved stoppe Putins krigsmaskine.

- Hvad er Ruslands økonomiske situation i dag efter de seks sanktioner, og hvorfor fortsætter krigsmaskinen alligevel?

- Hvornår vil Ruslands økonomi bryde sammen ifølge Kommissionens beregninger?

- Hvis det lykkes, hvor mange russiske flygtninge forventer Kommissionen så til EU-landene?”

Vi spurgte også om:

“Sanktionerne har jo en boomerang-effekt for EU-landene. I den forbindelse tænker vi, at EU-Kommissionen forud har foretaget beregninger af konsekvenserne.

- Hvorledes ser disse beregninger ud efter den sjette sanktion med hensyn til inflation, rente, industriproduktion og arbejdsløshed i den kommende fem-års periode - år for år?

- Hvad vil de tilsvarende tal være for EU, hvis Putin skulle vælge at lukke for al energi til EU - eksempelvis den 1. juli 2022 - inklusive gas og råolie.”

Ursula von der Leyens stab svarede, at hun desværre ikke havde tid til at svare på spørgsmålene. Da vi viste forståelse for den omstændighed, anmodede vi blot om, at en anden kompetent person i EU-administrationen svarede på spørgsmålene.

Det fik vi slet ikke svar på.

En sådan begivenhed giver unægteligt den opfattelse, at EU slet ikke kan svare på det. Ja, måske endda, at de slet ikke har gennemtænkt konsekvenserne af sanktionerne, da de vedtog dem. Altså med hensyn til, hvordan det ville gå ud over EU’s egne borgere.
Og specielt de svageste vel at mærke.

Gennem mit brede og dybe netværk i Spanien, har jeg en ganske god indsigt i de økonomiske problemer, som mange allerede lider under. Det er blevet svært at nå måneden til ende og flere har solgt deres biler for at kunne købe mad i stedet for benzin.

Aicondition er blever slukket. Hellere svede i 40 grader og kunne spise end at have tom mave i dejlige 25 grader.

Jeg kan godt tænke den tanke, at EU og landenes statsledere ikke har været suverænt kloge og forudseende, da de vedtog sanktionerne på vores vegne.

Hvert land sine idealer

Jeg kan godt forstå, at statslederne har reageret voldsomt på Putins invasion i Ukraine. Det gjorde jeg også selv. Utænkeligt i et vestligt demokrati, at Ukraine ikke har sin frihed til selv at bestemme, hvem man vil høre til og blive invaderet.

Sådan er verden bare ikke skruet sammen hele vejen igennem, og det accepterer alligevel selv demokratier. Således går det også fint for EU-virksomheder at tjene penge i Kina, der har undertrykt Hong Kong og mange andre folkeslag. Og som er ét af verdens mindst demokratiske lande.

EU før og efter den 24. februar 2022

I min verden er der tale om tiden før og efter Putins invasion af Ukraine. Jeg mistænker at manges hukommelse og viden fortrinsvis går tilbage til tiden fra invasionen den 24. februar 2022.

Men, hvad gjorde EU, de enkelte statsledere, NATO og Zelenskyj selv for at forhindre invasionen? Senest i perioden, hvor de russiske tropper opmarcherede langs grænsen til Ukraine?

Det spurgte vi også Ursula von der Leyen om:

- “Havde Kommissionen initiativer over for Putin i månederne op til invasionen?”

Noget af det jeg bed mærke i starten af februar var den danske regerings beslutning om at placere to F16-fly på Bornholm for at “afskrække” Putin. For blot at nævne et lille eksempel. I dag kan vi se, at det ikke afskrækkede Putin, der tværtimod brugte truslen som et eksempel på, hvordan Rusland selv blev truet.

Inden invasionen vil jeg tro, at vesten havde haft realistiske muligheder for at undgå invasionen ved at snakke lidt med Putin. Måske hugge en hæl og klippe en tå.

Måske have opnået et resultat, der i dag virker usandsynligt - også efter, at  Putin, har valgt at udvide krigsførelsen til andre regioner i Ukraine.

Journalist, forfatter og tidligere korrespondent i Rusland, Leif Davidsen, er en meget klog mand. I et interview med Lippert den 9. februar 2022, anviste han faktisk, hvordan krigen kunne være undgået. 

“Det handler blandt andet om, at Putin vil opnå respekt og blive taget alvorligt” siger Leif Davidsen i interviewet.

Jeg vil varmt anbefale at se interviewet, der stadig ligger på TV2 Play, for en bedre forståelse af situationen.

Uoverskueligt

Jo værre situationen bliver for EU-borgerne, desto større bliver sandsynligheden for at befolkningerne rejser sig. Efterhånden som befolkningerne finder ud af, at sanktionerne primært rammer de enkelte EU-lande selv.

Og således lykkes det for Putin, at skabe den splid i EU, som er ét af hans mål.

Har sanktionerne udviklet sig til, at det i virkeligheden er Putin, der styrer forestillingen?

Hvis EU i dag skulle indse, at nogle af sanktionerne måske kun rammer EU-borgerne og i langt mindre grad Putin, vil det nok være en svær situation at trække dem tilbage. Ikke mindst fordi det ville være et gigantisk nederlag.

I det nævnte interview siger Leif Davidsen også, at han finder det klogt, at kende den modstander, som man står over for.

For en måned siden, faldt jeg over denne artikel i spansk presse:

“Putin kunne som barn slås med hvem som helst"

Putin som 6-årig med sin mor i 1958.

En tidligere skolekammerat til den russiske leder har talt med The Times og har fortalt nogle detaljer om den personlighed, der har fået hele verden på bristepunktet.

Viktor Borisenko gik i skole med den russiske præsident i 1960'erne i Dzerzhinsky-distriktet i Leningrad (nu Sankt Petersborg) og sagde, at selv om han ikke var den største eller stærkeste, tøvede han ikke med at kæmpe mod nogen.

- Hvis en stor fyr fornærmede ham, sprang han direkte på ham, kradsede ham, bed ham, og rev hårtotter af ham. Han var ikke den stærkeste i vores klasse, men i en kamp kunne han slå alle, fordi han blev rasende og kæmpede til det sidste, siger Borisenko.

Et andet vidnesbyrd kommer fra en af Putins daværende lærere, Tamara Chizova, som beskrev ham som "snu og uorganiseret" og en dreng, der "helt sikkert ville skabe problemer".

År senere, i en alder af 16 år, gik Putin til KGB's hovedkvarter i Leningrad og spurgte, hvad han skulle gøre for at blive godkendt som værnepligtig, og han blev rådet til at læse jura. Det gjorde han, og i 1975 var han en del af sovjetisk spionage. Det var starten på en karriere, der endte med, at han indtog Kreml.

Meninger

Nogle mener, at Ukraine vinder krigen mod Rusland.
Nogle mener, at Rusland vinder og tager det, de vil have af landet eller det hele
Nogle mener, at krigen vil blive langstrakt og samtidig underminere EU-landenes økonomi, velstand, den sociale sikkerhed og beskæftigelse.
Nogle mener, at krigen vil udløse 3. Verdenskrig og derved vores undergang.
Nogle mener, at Zelenskyj er frihedens helt. 
Nogle mener, at Zelenskyj er styret og sponseret af USA (og NATO) for at føre krig mod Rusland
Nogle mener noget helt andet og tredje

Jeg mener

At tidspunktet kommet, hvor EU-borgernes situation bør drøftes åbent og ærligt med beslutningstagerne.

. At vi skal forholde os kritisk til de beslutninger, som både de enkelte regeringer og EU træffer og reagere på dem.

- At de samme organer skal redegøre ærligt for konsekvenserne af deres beslutninger af sig selv og ikke først, når de bliver spurgt.

- At EU-pyramiden bliver brudt ned, så også borgerne kan bruge den til noget.

- At alt, hvad der kan pege mod fred, skal prioriteres.

Ikke så meget for min egen skyld som for mine børns og børnebørns.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend
Torben Wilkenschildt