Et lyshav til lands...
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/12/2011 - 12:12
Vejr og natur
Og der blev lys! Et satellitfoto fra den internationale rumstation (ISS) viser, hvorledes storbyerne på den Iberiske Halvø med Spanien og Port...
Og der blev lys! Et satellitfoto fra den internationale rumstation (ISS) viser, hvorledes storbyerne på den Iberiske Halvø med Spanien og Portugal ligger badet i lys.
Den spanske hovedstad Madrid ses tydeligt i midten af billedet, og det samme gælder for Lissabon i Portugal og den andalusiske hovedstad Sevilla.
Billedet er taget mod øst og består af en såkaldt 'time-lapse billed serie.
Et tydelige netværk af mindre og mellemstore byer langs kysterne og i den indre del af landet vidner om omfanget af den menneskelige tilstedeværelse på den iberiske halvø.
Selv belysningen i Frankrig ses ude i horisonten øverst til venstre, mens lysene i det nordlige Afrika ses til højre.
Den svage guld og grønne linje er forårsaget af ultraviolet stråling gennem gas-molekyler i den ydre atmosfære.
Den Iberiske Halvø omfatter Fyrstendømmet Andorra, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik.
Den cirka 590.000 kvadratkilometer store halvø er afgrænset af Atlanterhavet mod nordvest, og Middelhavet mod øst. Dens nordøstlige grænse til Frankrig går langs Pyrenæernes bjergkæde.
Billedet er taget den 4. december af ISS Jordobservationscenter med et Nikon D3S digital-kamera med en 24 mm linse, og er blevet beskåret og forstærket for at forbedre kontrasten.
Den Internationale Rumstation NASA støtter ISS og hjælper astronauter med at tage billeder af Jorden, som menes at have værdi for forskere og offentligheden.
Billederne er tilgængelige på internettet og kan ses på NASA/JSC Gateway to Astronaut Photography of Earth.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.