ETA-fanger er klar

Fængslede medlemmer af den væbnede baskiske separatistbevægelse ETA udsendte lørdag en opsigtsvækkende erklæring, hvor de accepterer at blive behandlet på lige vilkår som andre fanger i stedet for at kræve en kollektiv amnesti, som hidtil krævet.

Fangerne accepterer, at der bliver set på hver enkelt sag.

Vil lege demokrati

ETA har 829 menneskeliv på samvittigheden. Drab, der er udført i løbet af bevægelsens fyrre år lange kamp for et uafhængigt Baskerland. Men nu har organisationen stort set opgivet kampen og vil i stedet benytte sig af”demokratiske spilleregler”.

ETA gav officielt afkald på sin væbnede kamp i oktober 2011.

Den seneste udmelding tolkes som en yderligere opblødning af organisationens position, men det er dog usandsynligt, at den fører til officielle forhandlinger med den spanske og den franske regering. De to lande kræver, at ETA afvæbner og opløser sig.

Et implicit punktum

Det såkaldte EPPK fange-kollektiv, der repræsenterer omkring 700 ETA-medlemmer i fængsler over hele Spanien og Frankrig, har længe krævet en generel amnesti.

Lørdag udsendte EPPK så erklæringen gennem den baskiske avis Gara, hvori der står, at fangerne er villige til at "undersøge muligheden for en proces, hvor deres frigivelse sker i etaper gennem individuelle forhandlinger og inden for en rimelig tidsramme".

”Vi kan acceptere, at vores tilbagevenden - vores løsladelse og overførsel til Baskerlandet – sker inden for lovens rammer, selv om det implicit indebærer et punktum for os”, står der blandt andet i erklæringen.

Spaniens regering har i årtier spredt ETA-fanger ud over fængsler i hele landet, blandt andet for at forhindre at de dømte terrorister skulle kunne kommunikere og derved planlægge nye væbnede strategier.

Lover at droppe terror

Den spanske regering har tidligere afvist at give en generel amnesti til ETA-fangerne og kræver, at en dommer undersøger hver enkelt fanges sag om løsladelse - som i alle andre strafferetslige sager.

EPPK lover at overholde ETAs løfte om at følge den politiske og demokratiske proces og give afkald på de metoder, der blev anvendt i fortiden.

Derudover erkender gruppen de lidelser og multilaterale skader, konflikten har forårsaget, men der faldt dog ikke en decideret undskyldning for de drab og lemlæstelser, ETA har påført befolkningen.

ETAs sidste angreb på spansk jord var i 2009, men organisationen betragtes stadig som en terrororganisation af både EU og USA.