Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

ETA og regeringen i fælles projekt

Skrevet af Pia Bruun, ons, 24/03/2010 - 11:33

Det konservative oppositionsparti, PP, mistænker at der kan være gang i hemmelige forhandlinger mellem regeringen og ETA om en ny våbenhvile.

Det konservative oppositionsparti, PP, mistænker at der kan være gang i hemmelige forhandlinger mellem regeringen og ETA om en ny våbenhvile.

Det er partiets EU-parlamentsmedlem, Jaime Mayor Oreja, der i går hævdede at der var forhandlinger mellem Zapateros regering og repræsentanter for ETA.

Oreja sagde direkte at både Zapatero og ETA har en fælles interesse i at svække landet.
”I det projekt er Zapatero og ETA potentielle allierede, for de begge to ønsker et svækket Spanien. Men mens den ene ønsker at destruere landet, vil den anden have det svækket”.

Orejas skrappe udtalelser førte med det samme til kraftige protester fra regeringens næstformand, María Teresa Fernandez de la Vega og udviklingsminister José Blanco. De beder begge den konservative parlamentariker om at tie stille og lade være med at forgifte og fordreje landets politik på baggrund af løgne og beskyldninger, som de udtrykker det.

I en udtalelser til den konservative radiostation Cadena Cope, siger det konservative partis generalsekretær Maria Cospedal, at hun ikke har beviser på at der er gang i forhandlinger, men at partiet vil være yderst opmærksom på, om det skulle være tilfældet.

Baggrunden for eventuelle forhandlinger skulle være ETA's interesse i at stille op til de kommende kommunalvalg, der finder sted næste år.

Også flere andre partier har mistanke om, at der er lagt op til nye forhandlinger om ETA's fremtid.
Et lovliggjort ETA parti, som tager afstand fra væbnet kamp, vil formentlig kapre stemmer fra de øvrige nationalistiske partier i Baskerlandet, og derved ændre den nuværende stemmefordeling i kommunerne i regionen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.