Terror-leder anholdt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 20/05/2010 - 09:36
Samfund og Politik
ETA's militære afdeling er endnu engang blevet stækket.
ETA's militære afdeling er endnu engang blevet stækket.
Fransk politi anholdt tidligt i morges fire formodede ETA-medlemmer. Blandt de anholdte er chefen for ETA's militære afdeling, Mikel Kabikoitz Carrera Sarobe. Anholdelserne skete kort efter kl. 6 i et beboelsesområde uden for Bayonne i Sydfrankrig nær grænsen til Spanien.
Sarobe menes at være bagmanden bag den mislykkede transport af sprængstoffer til Portugal den 9. januar i år. Her blev en varevogn, der var proppet med sprængstoffer, stoppet ved en vejspærring i Zamora. Selvom føreren af bilen slap væk, lykkedes det formentlig Guardia Civil at afværge nye attentater.
Blandt de anholdte er også Ata, der menes at være involveret i drabet på en fransk politibetjent uden for Paris i marts i år.
Ifølge spansk TV hører de anholdte til ETA's hårde kerne.
Det er sjette gang i løbet af to år, at det lykkes de spansk/franske myndigheder at pågribe medlemmer af ETA's militære ledelse.
Kan måske også interessere dig
Milliarder og missilforsvar: Zelenskyjs lynvisit i Madrid cementerer spansk støtte
Zelenskyj og den spanske regering satte underskrifter på en række dokumenter, der kan få direkte betydning for krigens gang:
Spanien vedtager ambitiøs boligplan frem mod 2030: Fokus på tomme boliger og grøn renovering
Måske kan planen også få betydning for dig som boligejer eller investor i Spanien.
“Der er ikke noget større held end at have hinanden”
VIDEOER: Et eventyr hjælper med, at spliden glemmes for en stund overalt i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















