EU-borgere har frist lidt endnu
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/11/2014 - 11:00
Samfund og Politik
Over 840.000 udenlandske EU-borgere i Spanien vil kunne stemme ved de forestående kommunalvalg i maj. Det oplyser Statistisk Institut, INE.
Over 840.000 udenlandske EU-borgere i Spanien vil kunne stemme ved de forestående kommunalvalg i maj. Det oplyser Statistisk Institut, INE.
EU-borgere, der ikke tidligere har stemt i Spanien - uanset hvor de kommer fra – skal dog registreres på de lokale rådhus. Også personer, der tidligere har stemt, men har ændret adresse, skal sørge for at melde ny adresse til Folkeregisteret for at blive opstillet på valglisterne.
Resten vil automatisk vil være opført på valglisterne til kommunalvalget i maj 2015.
Tilmeld dig inden juleferien
Fristen for tilmelding udløber den 30. december 2014, så hvis du gerne vil gøre brug af din stemmeret og skal på juleferie, kan det være en god idé at få styr på sagen allerede nu.
De fleste EU-borgere er berettiget til at stemme næste år.
Valgkontorene har foreløbig sendt 422.008 breve til EU-borgere, der er bosat i Spanien, og som på valgdatoen vil være fyldt 18 år. I brevet gør myndighederne opmærksom på, at udenlandske stemmeberettigede skal bekræfte, at de har til hensigt at stemme inden årets udgang.
Man kan dels udfylde en simpel formular, der er vedlagt brevet og returnere den frankerede kuvert. Man kan også gøre det online, forudsat at man har et NIE-nummer og er registreret på det lokale folkeregister.
De resterende 418.187 EU-borgere betragtes som bosat i Spanien, og de er automatisk berettiget til at stemme.
Her bor udlændingene
Den største koncentration af stemmeberettigede EU-borgere finder vi i Alicante-provinsen, hvor der bor 70.420 personer. Herefter kommer Madrid med 55.677 stemmeberettigede udlændinge, Málaga med 38.182, Barcelona med 31.781 og Balearerne med 21.052.
Der findes udenlandske EU-statsborgere i samtlige spanske provinser, men hovedparten er koncentreret i ”udlændinge-bæltet” langs de spanske Middelhavskyster.
De spanske kolonier på den nordafrikanske kyst, Ceuta og Melilla, har registreret henholdsvis 152 og 477 ikke-spanske EU-borgere.
Kan måske også interessere dig
Spanske læger lammer sundhedsvæsenet igen i juni
Femte storstrejke i år er en realitet. Det skal du vide.
Historisk tale og historiske medlemmer af Kongressen og Senatet
Historisk tale fordi det var første gang, En pave talte i Kongressen. Historiske medlemmer fordi jeg aldrig tidligere har set dem alle stå op og klappe.
Frodig skov fuld af mysterier lige ved siden af storbyen
Tur til Lissabon kan krydres med halvhemmelig og helt fantastisk perle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















