Europæisk mavepuster til SU-systemet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/06/2013 - 10:00
Penge & Forbrug Samfund og Politik
Danmark led et juridisk nederlag tilbage i februar, da EU-Domstolen slog fast, at studerende fra andre EU-lande, har ret til dansk SU, hvis de h...
Danmark led et juridisk nederlag tilbage i februar, da EU-Domstolen slog fast, at studerende fra andre EU-lande, har ret til dansk SU, hvis de har arbejdet i Danmark i en bestemt periode. Nu går en ny dom igen imod Danmark.
Faktisk er det Luxembourg, der har tabt sagen. Men dommen betyder, at Danmark også bliver nødt til at ændre praksis. Nu behøver studerende fra andre EU-lande nemlig ikke engang at have opholdt sig i Danmark, før de har ret til SU fra den danske statskasse.
Forældre kan sikre deres børn SU
Sagen drejer sig om fire unge studerende fra Belgien. De har søgt om uddannelsesstøtte fra Luxembourg, selvom de hverken bor eller studerer i landet. Det afviste det lille fyrstedømme at udbetale, hvor efter de unge, sammen med 600 andre studerende, bragte sagen for EU-Domstolen.
Her vandt de sagen, og kan nu se frem til Luxembourgske støtteordninger.
Forældrene er skatteydere
Grunden til de nu kan få uddannelsesstøtte, fra et land de hverken er borgere eller studerende i, er, at mindst en af deres forældre dagligt krydser grænsen for at arbejde i Luxembourg. Det skaber stor utilfredshed hos Dansk Folkeparti.
- Når det nu bliver muligt for andre EU-landes studerende at få dansk SU, hvis blot deres forældre engang har arbejdet her i landet, så er EU-Domstolen gået for vidt. Det må der sættes en stopper for, skriver Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Morten Messerschmidt.
Gælder ikke med det samme
Dommen betyder dog ikke, at man kan tage et sommerferie-job og hæve SU til sit barn i et andet land med det samme. Dommen lægger nemlig op til, at landene kan kræve en vis form for tilknytning. Danmark kan dermed fortsat nægte at udbetale SU til udenlandske studerende, hvis deres forældre har arbejdet i Danmark i under fem år.
Derfor kræver det en meget langsigtet planlægning, hvis forældre fra lande uden uddannelsesstøtte vil søge arbejde i et andet land alene af den grund.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.