Europæisk tabu brudt med direkte kontakt til Putin

Hvad mener du?

I et opsigtsvækkende diplomatisk skridt har Finlands præsident, Alexander Stubb, og Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, tirsdag haft en fælles telefonsamtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Dermed bryder de to nordiske nabolande det årelange europæiske tabu mod direkte politisk kontakt på højeste niveau med Kreml. Fra finsk side betegnes samtalen som både ærlig og nyttig, idet regeringen i Helsinki understreger, at et stop af krigen i Ukraine uundgåeligt kræver direkte samtaler, særligt for lande der deler grænse med Rusland og mærker konsekvenserne direkte på deres nationale sikkerhed.

Optakten og Ukraines opbakning

Opkaldet til Moskva sker ikke i et vakuum, men følger i kølvandet på fortrolige diplomatiske møder i Oslo i den forgangne uge. Her mødtes de to nordiske ledere med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, samt Donald Trumps udsending, Steve Witkoff. Zelenskyj er blevet orienteret umiddelbart efter samtalen med Putin og har udtrykt taknemmelighed over for sine nordiske allierede. Den ukrainske leder ser positivt på europæisk involvering, da Kiev aktivt arbejder på at få stærke europæiske stemmer med til forhandlingsbordet for at undgå at blive klemt i en potentiel bilateral aftale mellem Washington og Moskva.

Frygten for at blive sat uden for døren

Det nordiske initiativ afspejler en udbredt bekymring i europæiske hovedstæder over udsigten til, at USA under Trump indgår aftaler med Rusland hen over hovedet på Europa og Ukraine. Europæiske ledere har understreget, at Ukraines sikkerhed er uadskillelig fra hele kontinentets sikkerhed. Samtidig fastholder Bruxelles og de nordiske lande, at de økonomiske sanktioner mod Rusland ikke vil blive lempet, før der sker en reel afslutning på krigshandlingerne, hvilket står i kontrast til de signaler, der er kommet fra kredsen omkring Trump.

Krav om deeskalering og reaktionen fra Moskva

Under samtalen lagde Jonas Gahr Støre vægt på de enorme menneskelige og materielle omkostninger, krigen har medført, og opfordrede Rusland til øjeblikkelig deeskalering, særligt med hensyn til angreb på Ukraines energi- og civile infrastruktur. Fra Kremls side bekræfter talsmand Dmitrij Peskov kontakten og gentager i en erklæring, at en varig og retfærdig fred kun kan opnås, hvis der tages fuldt hensyn til Ruslands strategiske interesser. Erklæringen fra Moskva fremhæver desuden behovet for at respektere den internationale havret og navigationsfriheden, hvilket ses som en direkte henvisning til de seneste spændinger og angreb i Sortehavet.

Forhandlingsspor genoptages i november

Samtalen baner vejen for en ny forhandlingsrunde, der efter planen skal genoptages i november på delegationsniveau mellem Ukraine, USA og Rusland, hvor europæiske repræsentanter ligeledes forventes at deltage. Både Stubb og Støre har understreget over for Putin, at vejen mod fred kræver konkrete handlinger på slagmarken, mens Zelenskyj fastholder, at Rusland må indstille sin bevidste forhaling af krigen.

Om Stub og Støre

Alexander Stubb (Finland): Finlands præsident siden 2024. Har tidligere været stats- og udenrigsminister. Selvom han har ført en hård linje med Finlands NATO-integration og opretholdelse af grænselukninger mod Rusland, nyder han respekt i internationale diplomatiske kredse som en pragmatisk forhandler, hvilket Kreml også har anerkendt.

Jonas Gahr Støre (Norge): Norges statsminister siden 2021 (Arbeiderpartiet) og tidligere mangeårig udenrigsminister. Har historisk erfaring med komplekse maritime og arktiske grænseforhandlinger med Rusland (bl.a. Barentshav-aftalen).

Observationer

Hvor stiller det Sydeuropa og Spanien? Pedro Sánchez har traditionelt advokeret for fuld EU-samling og loyalitet over for Zelenskyj. Bakker Madrid bakker op om, at mindre "frontlinjestater" i Norden tager teten i diplomatiet, eller om det skaber frygt i Syd- og Vesteuropa for en opsplitning af EU's fælles udenrigspolitik

Mødet i Oslo med Donald Trumps særlige udsending, Steve Witkoff, viser det enorme pres, som udsigten til en ændret amerikansk Ruslandspolitik lægger på europæerne. Europa handler nu proaktivt for at undgå at vågne op til en "fait accompli"-aftale mellem Trump og Putin, der alene overlader regningen og sikkerhedsrisikoen til de europæiske lande.

Din mening?