Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fødte i et lighus

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/10/2013 - 01:00

Krimi og katastrofe



47-årige Isabel Bravo er et af de mange hundrede ofre for de omfattende baby-tyverier, der fandt sted under Spaniens Franco-diktatur og fler...


47-årige Isabel Bravo er et af de mange hundrede ofre for de omfattende baby-tyverier, der fandt sted under Spaniens Franco-diktatur og flere år derefter. Nu står hun frem og fortæller den rystende historie, fra da hun var kun 16 år gammel.

 

I en anmeldelse til et dommerkontor i Madrid oplyser Bravo, at hun den 6. juni 1982 fødte en lille pige på Santa Cristina-klinikken i Madrid. Af ukendte årsager fødte hun i lighuset, og fem timer senere fik hun at vide, at barnet var dødt.

 

Hun fik kort og godt stukket en lap papir i hånden med beskeden: ”Lad hende gå”.

 

Læs også: Babytyveri opklaret efter 47 år

 

Overbevist om at datter lever

Moderen er overbevist om, at hendes datter ikke døde og har derfor nu meldt hendes barn stjålet. Syv læger var til stede ved fødslen, men kun tre er i dag i stand til at møde op i retten. De har forklaret for dommeren, at pigen blev født for tidligt og lagt i kuvøse, hvorefter hun døde.

 

Årsagen til at kvinden blev sendt i lighuset i kælderen for at føde er uklar, men kvinden holder fast i sin historie.


- Jeg fødte i lighuset, sagde kvinden til dommeren.

 

Læs også: Tvillinger er ikke søskende

 

Og hun har sin søster til at bakke om om udsagnet, da hun var tilstede under fødslen for mere end 30 år siden. Efterfølgende så søsteren ”beviset”.

 

- De viste hende, hvad der øjensynligt skulle være en kuvøse, men det var ikke andet end en metalkasse. På et bord i nærheden lå der noget, der skulle ligne en baby, fortæller den 47-årige og fortsætter:

 

- Fem timer senere sagde de, at barnet var dødt, men de viste mig aldrig liget. Jeg fik tre beroligende piller, noget hvidt væske at drikke og blev så udskrevet uden videre. Siden har jeg intet hørt, siger kvinden.

 

Læs også: Supermarked for stjålne babyer

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.