Absolut flertal til PP
Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 20/11/2011 - 19:37
Samfund og Politik
I denne arttikel kan du læse time for time om det nu overståede valg. Flere hisstorier om valget mandag.
I denne arttikel kan du læse time for time om det nu overståede valg. Flere hisstorier om valget mandag.
22:44: Mariano Rajoy har holdt sin sejrs-tale. Han lagde vægt på, at han ville være alle spanieres premierminister og ville have fokus på de mange, der befinder sig i en svær situation. Han konkretiserede dog endnu ikke sine planer.
Med 92,85 procent af stemmerne optalt, får PSOE fortsat 110 pladser og PP 186 pladser.
Med 43,10 procent optalt får PP 133 pladser i senatet mod 101 ved det forrige valg. PSOE får 50 pladser mod 88 i 2008.
Spanien i Dag vender tilbage mandag med flere nyheder om valget.
22:25: PSOE-kandidaten Alfredo Rubalcaba har ønsket PP og Mariano Rajoy tillykke med sejren. Med 87,87 procent af stemmerne optalt, får PSOE 110 pladser og PP 186 pladser – der stadigvæk giver absolut flertal.
22:04: Med 76,78 procent af stemmerne optalt får PSOE 109 pladser og PP 187 pladser svarende til 44,09 procent af stemmerne.
21:39: Med 54,61 procent a stemmerne optalt får PSOE 111 pladser og PP 186 pladser. I det demokratiske Spaniens historie det hidtil dårligste resultat for PSOE og det hidtil bedste for PP.
21:22: Med 30,34 procent af stemmerne optalt, får PSOE 110 pladser og PP 175 pladser. Det svarer til 29,08 procent af stemmerne til PSOE og 41,99 procent til PP. Forskellen melem de to partier er noget mindre end spået i meningsmålingerne.
21:03 : Valgstederne er nu lukket på De Kanariske Øer (en time bagefter) og den første officielle prognose, der bygger på de afgivne stemmer med 10 procent optalt, giver PSOE 110 pladser og PP 176 pladser i parlamentet.
20:12: Der er alligevel sluppet sonderinger ud, der er foretaget på gaderne i Spanien.
De giver PSOE 115-119 pladser og PP 181-185 pladser i parlamentet.
Ved valget i 2008 fik PSOE 169 pladser og PP 154 pladser,
19:30: I modsætning til Danmark er det ikke lovligt at offentliggøre exit-polls i Spanien før valgstederne er lukket. Det kan påvirke de vælgere, der ikke har stemt endnu, er den fornuftige forklaring på det.
Det eneste, der hidtil er sluppet ud om valget, er derfor prognoser på valgdeltagelsen. Og den er lavere end ved sidste valg i 2008. Der er blevet foretaget to undersøgelser i løbet af dagen:
Kl. 14:00 havde 37,88 procent stemt mod 40,46 procent i 2008
Kl. 18:00 havde 57,66 procent stemt mod 60,95 procent i 2008
Der er med andre ord tale om, at cirka tre procent færre har stemt i dag end ved sidste valg.
Der gives dels søndagens meget årlige vejr som forklaring, hvor regn og blæst ikke ligefrem lokkede til at gå udendørs.
Derudover mener iagttagere, at mange tilhængere af det hidtidige socialistiske regeringsparti, er blevet hjemme i skuffelse over at partiet, PSOE, ikke har tacklet den økonomiske krise godt nok.
Tidligere i dag, da PSOE-kandidaten, Alfredo Rubalcaba, og PP-kandidaten Mariano Rajoy, stemte.
Her kan du følge med i løbet af aftenen:
Valget til parlamentet, hvor der skal vælges 350 parlamentsmedlemmer
Valget til senatet, hvor der skal vælges 208 senatorer
Begge sider er indenrigsministeriets officielle hjemmesider for valget.
Her kan du følge med i de lokale resultater
Artiklen opdateres løbende
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.