Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fængselsstraffe til kendt sangerinde og eks-borgmester

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 16/04/2013 - 12:12

Krimi og katastrofe


Sangerinden Isabel Pantoja har her til formiddag fået en betinget dom på to års fængsel for medvirken til hvidvaskning af 1,8 millioner euro...

Sangerinden Isabel Pantoja har her til formiddag fået en betinget dom på to års fængsel for medvirken til hvidvaskning af 1,8 millioner euro, mens hendes tidligere partner, Marbellas eksborgmester, Julián Muñoz, har fået en dom på syv års fængsel for hvidvaskning af sorte penge og bestikkelse.

 

Også eksborgmesterens ekshustru, Maite Zaldivar, har fået en dom; tre år, tre måneder og én dags fængsel for hvidvaskning af sorte penge.

 

De er desuden blevet idømt hårde bøder. Julián Muñoz skal betale 3.893.854,90 euro, hans ekshustru Maite Zaldívar skal af med 2.487.088 euro, mens Pantoja slipper med 1.147.148,96 euro.

 

Anklageren havde anmodet om syv et halvt års fængsel samt en bøde på 7,4 millioner euro til Julián Muñoz, mens Pantoja og Zaldívar hver stod til tre et halvt års fængsel og bøder på henholdsvis 3,6 millioner og 2,6 millioner.

 

Dommerpanelet

 

Ifølge dommeren var både Pantoja og Zaldívar fuldt ud klar over deres medvirken til hvidvaskning af sorte penge.

 

Isabel Pantoja slipper for at ruske tremmer, eftersom dommen er på to år og hun ikke tidligere har været anklaget for kriminelle handlinger.

 

Isabel Pantoja, Maite Zaldivar og Julián Muñoz modtager deres domme

 

Men formentlig ender eksborgmesterens ekshustru heller ikke i fængsel, hvis hun beslutter at anke dommen, fordi den er også gjort betinget.

 

Efter domsafsigelsen blev Julián Muñoz sendt direkte til afsoning.

 

Dommene kom her til formiddag klokken 11 efter 27 retsmøder i den såkaldte Malaya-sag, der er en af de største korruptions- og bestikkelsessager i Spaniens nyere historie.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.