"Færre passagerer er ikke afgiftens skyld"
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/10/2013 - 01:00
Fly & trafik
Der bliver ikke pillet ved de høje lufthavns-afgifter i Spanien før i 2020. Det siger formanden for lufthavns-styrelsen, Aena, José Manuel Va...
Der bliver ikke pillet ved de høje lufthavns-afgifter i Spanien før i 2020. Det siger formanden for lufthavns-styrelsen, Aena, José Manuel Vargas. Og det på trods af, at lufthavnen i Madrid mister flere passagerer end nogen anden lufthavn.
- Vi skal seks eller syv år frem i tiden for at kunne genvinde de tab og underskud, der er oparbejdet inden for lufthavns-driften, siger Vargas.
Underskuddet ligger lige nu på 250 millioner euro. Med de nye afgifter kan staten nu dække 81,5 af udgifterne til landets lufthavne, hvilket er en solid forbedring i forhold til 2011, hvor der kun var dækning for 51 procent.
Rabat og bonus
Der kan blive tale om bonus-ordninger, men en generel nedsættelse af tarifferne bliver der ikke tale om, siger Vargas.
Der er allerede indført rabatter på 30 procent for nye ruter til De Kanariske Øer og til Balearerne, eller i forbindelse med lavsæson for at sætte skub i trafikken, forklarer chefen for de spanske lufthavne.
Ikke vores skyld
Vargas afviser, at stigningen i lufthavns-afgifterne har ført til et fald i passagertallet. Men faktum er, at Madrids Barajas Lufthavn mister flere passagerer end nogen anden europæisk lufthavn og er nu kun den niende travleste lufthavn i Europa.
I august overhalede El Prat i Barcelona for første gang Barajas som den største i Spanien med 3,9 millioner passagerer og rykkede dermed op som den syvende mest brugte lufthavn i Europa.
Barajas havde i august 11,7 procent færre passagerer end samme måned året før. Det var langt det største fald af alle europæiske lufthavne. På et år har Barajas mistet hele 20.4 procent af sine passagerer.
Årsagen er primært krisen og færre Iberia-afgange, der har Barajas som hovedbase og eksklusivitet på terminal T-4. En anden årsag tilskrives de høje lufthavnsafgifter i Madrid, hvilket førte til en række lavprisflyselskaber til at søge andre destinationer. Men det mener Vargas altså ikke og insisterer på at fortsætte med de høje lufthavnsafgifter.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.