Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Første fly i spøgelseslufthavn

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/02/2013 - 11:51

Fly & trafik


Den skandaleomblæste spøgelseslufthavn i Castellón fik i går besøg af sit første fly. Stedet blev ellers officielt indviet for næsten to ...

Den skandaleomblæste spøgelseslufthavn i Castellón fik i går besøg af sit første fly. Stedet blev ellers officielt indviet for næsten to år siden.

 

Det spanske luftfartsvæsen AENA gennemførte mandag formiddag sin første testflyvning - og det forløb uden problemer, rapporterer Laprovincia.es.

 

Infrastrukturen blev indviet i marts 2011 og har kostet skatteyderne millioner – men der er endnu ingen flytrafik, fordi byggeriet har været plaget af så mange fejl og mangler, at stedet aldrig har kunnet blive godkendt.

 

Nu ser der ud til at være kunder til overtagelse af den tomme lufthavn. En spansk-libysk koncern er ved at finpudse et tilbud for overtagelse af den spøgelses-lufthavnen, og det har fået lufthavnsvæsnet til at sætte gang i en række testflyvninger, der ventes at fortsætte resten af ugen - hvis vejret ellers tillader det.

 

Flyet, der i går landede i Castellón, kom fra lufthavnen i Manises,Valencia, der ligger 107 kilometer derfra. Efter at have været på jorden i en times tid og fået tanket op satte flyet igen næsetippen mod Valencia.

 

Kilder fra Aerocas, der driver lufthavnen i Castellón, vurderer, at der endnu er et par måneders arbejde tilbage, men at lufthavnen burde være i drift om ”kort tid” og senest til sommer.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.