Førsteklasses blues
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 24/06/2013 - 07:00
Kunst & kultur
Nedtællingen til en af sommerens store musikalske begivenheder, 'Festival International de Blues de Mijas', er begyndt. Der kommer kend...
Nedtællingen til en af sommerens store musikalske begivenheder, 'Festival International de Blues de Mijas', er begyndt. Der kommer kendte blues-artister og bands fra både USA, England, Argentina og Spanien.
Publikum nyder musikken på det hyggelige torv
Festivalen finder sted fra fredag den 5. juli til søndag den 7 juli på det hyggelige torv, Plaza de la Virgen de la Peña, i den hvide landsby, Mijas.
Gratis adgang
Arrangørerne af festivalen, udlændingekontoret i Mijas og blues-specialisten Kevin Hillier, der er indehaver af spillestedet Nothing But Blues i London, gennemfører på ny blues-festivalen uden at tage entré.
En gratis oplevelse, der er værd at gå efter
Topnavne
Den amerikanske guitarist og show-man Little Freddie King og hans orkester bliver dette års store trækplaster.
Little Freddie King har helt sin egen farverige stil
Han går på scenen fredag den 5. Juli kl. cirka 22:30 og dagen efter lørdag den 6. juli kl. en halv time senere, cirka 23:00. Begge gange vil han med garanti bevise, hvorfor musik-kritikerne betragter ham som en af verdens bedste blues-musikere.
West Westson' Bluessonic brillerer med mundharmonikaen
Inden da har de to orkestre Mama Paula Blues Band fra Málaga og West Westson' Bluessonic fra England trykket den af med blues-sange på spansk og engelsk.
Mama Paula Blues Band
Efter midnat får Los Bluesfalos, et veteranband fra Murcia, chancen til at bevise, hvorfor de er blevet inviteret med til festivalen.
Los Bluesfalos - veteraner, men 'still going strong'
Blues-artister med klasse
Lørdagens program lover lige så godt.
Smukke Renee Hutchins
Den herboende amerikanske blues-sangerinde Renee Hutchins og hendes spanske husorkester går på scenen kl. 19:30.
Tota Blues Band
Derefter overtager det argentinsk-spanske band Tota Blues Band og overlader scenen til Jeremiah Marques & the Blue Aces, et af Englands bedste blues-bands.
Jeremiah Marques & the Blue Aces
Málaga blues bandet Anomia Blues Band er natten mellem lørdag og søndag ”'last band standing', for de viser deres talenter kl. cirka 1:30
Anomia Blues Band
Grand finale
Afslutningen søndag aften bliver lige så medrivende og intens som de to foregående dage.
Gaby Jogeix
Jeremiah Marques & the Blues Aces og West Westson' Bluessonic viser på ny, hvorfor de er med ved en af de bedste blues-festivaler i Sydspanien, mens den baskisk-franske bluessanger og guitarist Gaby Jogeix afslutter festivalen med værdighed.
Det samlede program kan du finde på bluesfestivalens hjemmeside.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.