Falsk turistguide anholdt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 19/09/2013 - 11:52
Krimi og katastrofe
Man skal ikke gå med hvem som helst, og slet ikke som turist. Politiet har anholdt en falskturist-guide, som var blevet kvæstet under en bjerg...
Man skal ikke gå med hvem som helst, og slet ikke som turist. Politiet har anholdt en falskturist-guide, som var blevet kvæstet under en bjergvandring i Pyrenærerne med en kunde.
Den 39-årige falske guide styrtede ned sammen med en 30-årig kvinde, da de var ved at bestige El Pico Balaitous i Pyrenærerne. De fik begge alvorlige kvæstelser, men er uden for livsfare.
Manden tilkaldte hjælp og det var først efter redningen, politiet kunne afsløre, at han slet ikke havde tilladelse til at arrangere vandreture med turister.
Kaprede kunder på nettet
Den 39-årige M.L. Fra Madrid tilbød vandreture og bestigning af 3.000 meter høje bjerge i Pyrenærerne på internettet. På hans hjemmeside stod der, at turene blev ledet af en ”uddannet” guide, og at der var ansvars- og sygesikring med i prisen.
Den uheldige kvinde, der styrtede ned med fup-guiden, havde betalt 180 euro for at komme med på klatreturen.
Besteg bjerge uden forsikring
Alarmcentralen modtog et opkald fra ”guiden”, der bad om hjælp efter de to var styrtet 70 meter ned ad en skrænt med is og sne.
De var begge ilde tilredt, da de blev fundet og blev overført til sygehus i Zaragoza.
Manden bliver nu tiltalt for at skade kvinden, vildledende reklame og for ikke at have sine tilladelser i orden. Han er også anklaget for brud på offentlig orden på grund af manglende obligatorisk ansvarsforsikring.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.