Falske euromønter
Skrevet af , fre, 21/02/2014 - 09:55
Krimi og katastrofe Penge & Forbrug
Det kan godt være at Catalonien stadig hører til Spanien, men en stolt catalonsk mand var åbenbart træt af Kong Juan Carlos billede på land...
Det kan godt være at Catalonien stadig hører til Spanien, men en stolt catalonsk mand var åbenbart træt af Kong Juan Carlos billede på landets mønter, for han har fået lavet sine egne i Kina. At de ikke kan bruges til noget, er en anden sag.
Drømmen om at se et uafhængigt Catalonien i EU fik manden til at skabe den første uofficielle euromønt. De første 8.000 mønter er blevet slået i Kina og bliver solgt gennem en anonym Facebook-side.
De ”uafhængige” catalanske en- og to-euromønter har samme dimension og metalliske sammensætning som de almindelige, lovlige mønter, der bruges i Eurozonen. De adskiller sig fra den spanske version ved, at Kong Juan Carlos' billede er blevet erstattet af to ”castellers” på toppen af det traditionelle mennesketårn, som er kendt fra catalanske festivaler.
Succes på eBay
50-, 20-, 10-, 5-, 2- og 1-centmønterne har et billede af Cataloniens skytshelgen, Jorge, som bekæmper dragen.
Det første parti ”uafhængighedsmønter” er blevet sådan en succes, at prisen på eBay er tredoblet i forhold til den oprindelige pris på ti euro.
Sammen med det røde og gule catalanske Senyera-flag er der to beskeder på mønterne:
"Første forsøg på at præge en euromønt for den catalanske republik" og "Vores er ikke et lovligt betalingsmiddel".
Anonym ophavsmand
Avisen El Mundo har formået at komme i kontakt med den formodede ophavsmand til mønterne. Han går under navnet Miquel, men ønsker ikke at stå frem i offentligheden.
Miquel hævder, at 20 procent af mønternes indtjening er blevet doneret til en enhed, der arbejder for frihed for sit land.
Ifølge ham bryder han ingen EU-lovgivning, da der ikke står euro nogen steder på hans mønter.
Kan måske også interessere dig
Bøden for sort hushjælp kan løbe op til 49.000 euro
Personer, der har ansat en person i deres hjem, skal nu opfylde en række nye betingelser.
Airbnb satser millioner på at genoplive glemte landsbyer
Nye regler får turistgigant til at tænke ud af boksen.
Kom dansende til dine ferieminder
Dans og musik er en stor del af spansk kultur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















