Falske gas-inspektører i Fuengirola
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/02/2012 - 12:00
Krimi og katastrofe
Politiet i Fuengirola har anholdt fire falske gas-inspektører, der svindlede ældre borgere. Deres sidste ofre var et ældre ægtepar på henho...
Politiet i Fuengirola har anholdt fire falske gas-inspektører, der svindlede ældre borgere. Deres sidste ofre var et ældre ægtepar på henholdsvis 80 og 90 år.
De unge mænd, som gav sig ud for at være autoriserede gas-installatører, henvendte sig overvejende til ældre beboere, som fik besked om, at der gasinstallationer skulle efterses.
Truede med bøder
Det ældre ægtepar fortæller, at gas-inspektøren havde hævdet, at eftersynet var lovpligtigt, og at installationerne ikke var i orden.
- Han sagde, at hvis vi ikke fik foretaget et eftersyn, ville vi få en bøde og ikke længere være berettiget til at have gas i huset, fortæller ofrene.
”Gas-inspektørerne” bankede på døren til huset og havde derefter overtalt beboerne til at få foretaget et eftersyn. Det viste sig at blive en noget dyr omgang: 399,98 euro, lød regningen på.
Lige under grænsen
Meget tyder på, at beløbet langt fra var tilfældigt. Ifølge straffeloven skal beløbet nemlig være på mindst 400 euro, for at der er tale om en strafbar forbrydelse. De to små cent er altså medvirkende til, at de fire sigtede ikke vil blive dømt i henhold til straffelovens paragraffer.
De anholdte tæller 22-årige David P.S, John P.M.S. på 32, 31-årige Luis A.R.L. og Gonzalo R.C. På 28. Sammen udgjorde de et effektivt firkløver med speciale i kostbare, men altså helt unødvendige gaseftersyn.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Spild af vand: Halv million ton frugt og grønt kasseret
Milliarder af liter vand spildes.
Vil du med en tur til månen?
Imponerende ørkenlandskab 70 kilometer fra Pyrenæerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















