Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Familiens svageste led

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/02/2013 - 07:00

Vejr og natur


Det er ikke kun gældsatte familier, der ender på gaden, fordi de ikke kan betale husleje eller boliglån. Et stigende antal husdyr bliver sat ...

Det er ikke kun gældsatte familier, der ender på gaden, fordi de ikke kan betale husleje eller boliglån. Et stigende antal husdyr bliver sat på gaden, fordi deres familie ikke længere har noget sted at bo, og det er noget dyreværnsforeningerne mærker til.

 

Har du plads i hjerte og hjem, så klik her (advarsel: du bliver måske forelsket)

 

Negris 80-årige ejer blev sat på gaden

 

Lille Negri er en af de hjemløse hunde, der mistede både sin ejer og et sted at være, da hendes 80-årige ”mor” blev sat på gaden, fordi hun ikke kunne betale husleje. Den ældre kvinde flyttede ind hos sin datter, der bor i en lille leje-lejlighed i Málaga – men der var ikke plads til en hund også – så Negri måtte ud på lejemarkedet, og det er meget trængt for vores firbenede væsner.

 

Overladt til egen skæbne

Formanden for dyreværnsforeningen, La Sociedad Protectora, Carmen Manzano, siger, at der kommer mange hunde og katte hver uge, som er havnet på gaden, fordi deres ejere ikke længere har noget sted at bo.

 

Husdyr er familiens svageste led, og det er dem, det først går ud over, når der ikke længere er tag over hovedet.
Formand for miljøafdelingen i Málaga, Ana Navarro, siger at der ikke er noget præcist tal over, hvor mange hunde og katte, der ender på gaden på grund af tvangsudsmidninger, men tallet vurderes til at være i nærheden af 20.000.

 

Miljøafdelingen opfordrer derfor familier, der gerne vil have et nyt familiemedlem, til at besøge et af de mange dyreinternater, hvor hundredvis af hjemløse hunde og katte venter på at komme ind i varmen hos nye kærlige hjem.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.