Familier bedøvet og berøvet i hjemmet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/08/2011 - 11:45
Krimi og katastrofe
Seks familier i et boligkvarter i Rincon de la Victoria i Málaga Provinsen blev bedøvet med et sovemiddel, mens tyvene frit kunne rode rundt i...
Seks familier i et boligkvarter i Rincon de la Victoria i Málaga Provinsen blev bedøvet med et sovemiddel, mens tyvene frit kunne rode rundt i lejlighedskomplekset. Politiet i Màlaga hævder, at der et tale om et “isoleret” tilfælde.
Regeringens underdelegeret i Málaga, Hilario López Luna, bekræfter, at beboerne i seks ejendomme er blevet gasset af indbrudstyve, som bagefter stak af med værdier og kontanter. Men han betragter dog sagen som et isoleret tilfælde.
- Det mest normale er, at der sker indbrud i ubeboede ejendomme, siger Luna til Europa Press.
Blev gasset gennem åbne vinduer
Meget tyder på, at tyvene har nydt godt af sommervarmen, hvor folk lader vinduerne stå åbne. Indbruddet skete natten til lørdag i Urbanización Colinas de Procusan i den nordlige del af La Cala del Moral i Rincon de la Victoria Kommune.
Da beboerne begyndte at komme til sig selv igen, opdagede de, at der havde været ubudne gæster i huset. Tasker, smykker og andre værdier var væk, mens computere og mobiltelefoner ikke var blevet rørt. Også bilnøglerne var væk, men meget tyder på, at advarselsskilte om videoovervågning fik tyvene til at droppe planerne om at trænge ind i garager.
Bagefter blev der fundet tomme tegnebøger spredt rundt omkring i fællesarealerne uden for ejendommen.
Vågnede med hovedpine og utilpashed
José Luis Gómez, som er nabo til ofrene for lørdagens indbrud, fortæller, at beboerne vågnede op med hovedpine og utilpashed, efter at de var blevet gasset med en form for sovemiddel.
Den lokale havemand i Colinas de Procusa, Lorenzo Galdeano, bekræfter, at der har været en bølge af indbrud i fem af de i alt 24 boligkomplekser i området, og at beboerne i området frygter, at noget lignende vil gentage sig.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.