Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Farlig bakterie hærger hospitaler

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/02/2014 - 11:11

Sundhed & sygdom


30 patienter på to sygehuse er isoleret, efter at de er blevet smittet med super-resistente colibakterier. Afdelingerne er nu blevet desinficer...

30 patienter på to sygehuse er isoleret, efter at de er blevet smittet med super-resistente colibakterier. Afdelingerne er nu blevet desinficeret og steriliseret i et forsøg på af bekæmpe den dødsensfarlige bakterie.

 

Hovedparten af patienterne er ældre med vejrtrækningsproblemer.

 

18 af patienterne er indlagt på Hospital de La Paz og 12 på Ramón y Cajal, oplyser kilder fra det regionale sygehusvæsen i Madrid.

 

Potentiel fare for epidemi

Sundhedsmyndighederne siger, at der er tale om et ”normalt” tal, og at man på nuværende tidspunkt ikke vil kalde det for nogen epidemi. Hovedparten af de isolerede ikke er ramt af noget sygdomsudbrud på grund af bakterierne, men er ”smittebærere” og derfor i potential fare for at skabe et udbrud.

 

Sygehusene har dog forhøjet beredskabet for at undgå, at smitten breder sig og udvikler sig til en decideret epidemi.

 

Patienterne har været på sygehus i to til tre uger og blev oprindeligt indlagt af andre årsager.

 

E.coli og Klebsiella Pneumnoiae er blandt de mest frygtede bakterier på sygehusene. Den første baner sig vej til tarmene og kan medføre alvorlig diarré og tarminfektion, mens den anden holder sit indtog i lungerne og kan resultere i betændelse og dødelig infektion.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.