Farlig bakterie lukker intensivafdeling
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/04/2013 - 10:13

Samfund og Politik Sundhed & sygdom
Intensivafdelingen (ICU) på Hospital Arnau i Vilanova i Valencia har været lukket i flere dage. I weekenden blev der konstateret en farlig bak...
Intensivafdelingen (ICU) på Hospital Arnau i Vilanova i Valencia har været lukket i flere dage. I weekenden blev der konstateret en farlig bakterie, alle operationer blev midlertidigt indstillet, og patienterne evakueret til andre sygehuse.
Afdelingen ventes i dag at kunne fungere normalt, efter der er gennemført en grundig antibakteriel rengøring af installationerne.
Fagforeningen CCOO kritiserer, at det er anden gang i løbet af to uger, afdelingen må lukke på grund af bakterier.
Ifølge fagforeningen er årsagen til problemet forældede installationer.
Sundhedsvæsnet mener derimod, at der er tale om én og samme sag, og at lukningen skyldtes, at det ikke lykkedes at komme det første bakterieudbrud ordentlig til livs.
Pengene var bevilget
Fagforeningen skyder skylden på nedskæringer og manglende investeringer i sundhedsvæsnet i Valencia Regionen.
Det blev i 2009 besluttet at udvide sygehuset med en ny intensivafdeling. Men nu, hvor der er gået mere end tre år, er byggeriet endnu ikke afsluttet.
CCOO forsikrer, at der blev bevilliget 1,8 millioner til projektet, som skulle have været færdigt i 2011.
Byggeriet er gået helt i stå, og hverken myndigheder eller sygehusledelsen har givet en forklaring, siger fagforeningen.
I løbet af 2010 blev sygehuset også kritiseret for manglende medicinsk bistand på kardiologisk afdeling, skriver lasprovincias.es
Kan måske også interessere dig
Spansk minister-besøg i Danmark: Advarer om særligt ekstreme skovbrande og giver status på migration
Fernando Grande-Marlaska lræver større europæisk samarbejde.
Fart – en afgørende faktor i hver fjerde dødsulykke på vejene
Kontrolkampagne og 32 nye fartkameraer skal bremse den farlige udvikling.
Fed tur nær Kongestien
Tag med på en knap så velkendt tur nær den ellers så velkendte Caminito del Rey.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.