Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Farvel Krogsgaard

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/07/2011 - 11:44

Rejser & oplevelser


Det forventes, at generalforsamlingen på fredag godkender Igor Kolomoyskijs overtagelse af Cimber Sterling. Sker det ikke, er virksomheden konk...

Det forventes, at generalforsamlingen på fredag godkender Igor Kolomoyskijs overtagelse af Cimber Sterling. Sker det ikke, er virksomheden konkurs i samme sekund. Men uanset udfaldet er både administrerende direktør og bestyrelsesformand væk fra deres poster.

 

Det er rejsemagasinet Travel People, der gennem sine kilder har fået indsigt i ukrainerens planer for den nye ledelse i Cimber Sterling. Jacob Krogsgaard bliver der, som nævnt, ikke plads til i den ukrainske udgave af Cimber Sterling, og han må således søge nye græsgange.

 

Ny chef bliver den 44-årige svensker, Lars-Åke Bertil Bertilsson, der er administrerende direktør i Skyways og også medlem af selskabets bestyrelse.

 

Lars-Åke Bertil Bertilsson



Også bestyrelsesformanden, Vilhelm Hahn-Pedersen, fjernes fra sin post og erstattes af den 48-årige Grigory Gurtovoy, som er en af Igors fortrolige medarbejdere. Han har i flere år beklædt formandssædet i Igors flagskib, Aerosvit Airlines, og siden Igors overtagelse af Skyways har han ligeledes været formand i den virksomhed.

 

Ifølge kilderne bliver Vilhelm Hahn-Pedersen tilbudt fortsat at være medlem af bestyrelsen hos Cimber Sterling, men med status som menigt medlem.

 

Jørgen Nielsen tilbage til sin læst

 

Cimbers tidligere direktør, stifteren Ingolf Nielsen søn, Jørgen Nielsen, ventes at blive i bestyrelsen og derudover få job som luftkaptajn, men...

 

- Det er også det, han er bedst til, skriver Travel People.


Kaos med modsigende udtalelser

En af Jacob Krogsgaards sidste bedrifter blev forleden at gøre aktiemarkedet fuldstændig forvirret. Først udtalte han sig til business.dk om kommende fusionsplaner mellem Skyways og Cimber Sterling. Det fik aktiekursen til at stige fra 1,60 til 3,25.

 

Midt på eftermiddagen afgav Cimber Sterling så en selskabsmeddelelse til Københavns Fondsbørs, i hvilken Jacob Krogsgaard dementerede sine egne udtalelser til businesss.dk. Det fik aktiekursen til at falde til 2,50.

 

Spanien i Dag glæder sig til at spørge den nye ledelse om planerne for flyvningerne til Spanien.

 

Kommentarer

Det ser ud til at der nu sker noget i Cimber/Sterling det må vi håbe så der kan blive noget modspil til andre fly der flyver direkte fra DK til Malaga. Vi er også en hel del hundeejer med hunde under 6 kg., vi har indtil videre kun kunne rejse med Cimber/Sterling direkte med vores hund i kabinen, med de andre selskaber skal dyr i lastrum, hvor der godt nok er varme, men en hund på 1,8 kg. vil nu nok rart at have hos sig. Vi må nok regne med, at de små priser vi tidligere har set, er det slut med, vi skal regne med en mindste pris på kr. 2.000,00 retur, det er vel også ok. Det bliver spænende at se hvordan to sådan forskellige fly kulturer kan arbejde sammen vi så desværre hvordan det gik med dem fra Island.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.