Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fejrer fødselsdag med vold og anholdelser

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/05/2012 - 12:30

Krimi og katastrofe Samfund og Politik


Titusinder demonstrerede i weekenden i en lang række spanske byer i protest mod økonomisk krise og sociale nedskæringer. Nogle steder protest...

Titusinder demonstrerede i weekenden i en lang række spanske byer i protest mod økonomisk krise og sociale nedskæringer. Nogle steder protesterer folk endnu, men urobetjente har gjort brug af ny lov og anholdt flere.

 

 

Der var indkaldt til demonstrationer i forbindelse med 15-M bevægelsens et-års dag i 80 spanske byer.

 

Omfattende protester

I Madrid samledes flere tusinde demonstranter sig i løbet af lørdagen på det centrale torv Puerta del Sol, der sidste år var skueplads for de omfattende protester mod den økonomiske politik og forringelse af borgernes rettigheder.

 

 

Ifølge politiet var der titusinder af mennesker på torvet og i omkringliggende gader. Arrangørerne taler derimod om op mod 200.000 demonstranter, der besatte pladsen helt frem til mandag morgen, hvor politiet besluttede at rømme området. Selv om demonstranterne havde fået besked om at forlade pladsen senest klokken 22.00 lørdag aften, fortsatte tusindvis af mennesker med at samles på Puerta del Sol.

 

 

Demonstranterne kritiserede blandt andet den konservative Premierminister, Mariano Rajoys, nedskæringspolitik og regeringens arbejdsmarkedsreform, der gør det lettere at fyre ansatte.

 

 

En fjerdel af den spanske arbejdsstyrke står uden arbejde, og blandt de unge op til 29 år er over halvdelen arbejdsløse, uden umiddelbar udsigt til en bedring.

 

 

Samtidig med at der skæres milliarder af de offentlige budgetter, pumper regeringen et lignende beløb ind i bankerne for at redde landets finansvæsen.

 

 

Weekendens protester resulterede i flere sårede, og mindst 18 personer er anholdt.

 

 

Urobetjente tog affære

Puerta del Sol i Madrid var mandag morgen tilbage til normalen, efter at urobetjente kl. 05.30 besluttede at fjerne en gruppe 15-M demonstranter, der ikke vil indstille deres markering af bevægelsens års-jubilæum.

 

Masser af 'blå lys' på pladsen

 

Urobetjente trængte tidligt i morges ind på pladsen i en halv snes politivogne, og det kom til flere deciderede slagsmål, inden pladsen var ryddet en time senere. Også i La Palma de Mallorca og i Valencia har politiet fjernet demonstranter. Her blev i alt to personer anholdt og 81 visiteret.

 

Der blev trukket,

 

Samtidig med markeringen af 15-Ms et-årsdag i Spanien var der også demonstrationer i storbyer i flere andre lande. I Paris og London gik tusinder af mennesker gik på gaderne for at markere deres utilfredshed med den aktuelle socialpolitik i Europa.

 

...hevet,

 

...og slæbt

 

Se flere billeder og video

 

 

 

 

 

Video

 

 

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.