Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ferieboliger til udsalgspriser

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/03/2012 - 11:30

Erhverv & Service Bolig


Hvis du så Hammerslag for nylig, blev der talt om, hvor meget priserne på boligerne i Spanien er faldet. Programmets vært, Peter Ingemann, fo...

Hvis du så Hammerslag for nylig, blev der talt om, hvor meget priserne på boligerne i Spanien er faldet. Programmets vært, Peter Ingemann, fortalte dog også, at efterspørgslen så småt er ved at komme igen. Men er bunden nået og er det nu man skal slå til for en god handel?


Spanien i Dag har bedt ejendomsmæglerfirmaet Simzar Estates vise os tre ejendomme, som ligger i den absolutte bund rent prismæssigt, men som samtidig lever op kundernes krav om kvalitet og beliggenhed.


Vi starter på kontoret

Ejendomsmæglerfirmaet drives af Nomi Wilkens, Tom Sørensen og Mette Skovby Jensen. De har alle boet i Spanien i omkring 30 år.


Er bunden nået?

- Det ved man jo først, når man ikke er i den mere, og det igen går op ad bakke, siger Tom Sørensen og tilføjer, at flere signaler kan tyde på det.


Tom mærker også en øget interesse for køb og samtidig, at køberne er blevet hurtigere til at beslutte sig, når et åbenlyst godt tilbud kommer frem.


Segment

Langt den største efterspørgsel hos Simzar ligger i prisklassen 200-300.000 euro.

 

- Vores kunder vil have noget, der er godt, med god beliggenhed og kvalitet, der er i orden, fortæller Mette og peger på, at der netop nu er mulighed for at score ejendomme, der før har ligget i en helt anden prisklasse.


- Mange har været tilbageholdne med at sælge på grund af de lave priser og ventet på bedre tider. Men mange har nu indset, at der er noget lange udsigter til, at priserne igen når op på niveauerne fra før krisen, og de er derfor nødt til at sælge nu, forklarer Nomi.

 

Vi forlader kontoret og starter rundturen i Fuengirolas smørhul

 

 

Strandpromenaden i Fuengirola
Pris: 250.000 euro


Lejlighed på 4.sal i første række til stranden. Lejligheden har flot udsigt over Middelhavet og strandpromenaden. Terrassen kan lukkes med glasgardiner.

90 m2 inklusive 10 m2 sydvendt terrasse. To soveværelser, 1 badeværelse og aircondition.

 

 

Lejligheden er beliggende i en velfungerende bygning, med elevator. Stor stue med udgang til terrasse. Åbent køkken med alle hårde hvidevarer, med lille bar, hvor man kan indtage et hurtigt måltid. To soveværelser og et badeværelse. Gæstetoilettet er midlertidigt brugt som opbevaringsrum. Alt er inden for gåafstand, og toget fra Málaga lufthavn går til Fuengirola. Garageplads kan købes i nærheden.

 

Der er vagt i bygningens reception - en ekstra tryghed

 

Strandområdet er noget af det mest attraktive i Fuengirola, og i denne ende af strandpromenaden den mest rolige. Boligen ligger også tæt på det ny rekreative område ved flodudmundingen, hvor borgen ligger.

Her er der mulighed for at dyrke masser af fri sport, lege vandcykler og i det hele taget underholde hele familien.


Om prisen

Boligerne på Strandpromenaden hører blandt dem, der er faldet mindst under krisen. Tidligere var det svært at finde en tilsvarende bolig til under  de 320.000 euro.

Klik her, hvis du ønsker svar på spørgsmål om boligen (linker til Brugerservice)

 

Fra 3 til 205 meters højde

Fra strandpromenaden i Fuengirola kører vi ud på omfartsvejen og derefter ad motorvejen i retning mod Málaga. Vi tager den første afkørsel efter fem km., da vi er nået en højde på 205 meter over havet.

 


Højtbeliggende rækkehus
Pris: 239.000 euro


Næsten nyt rækkehus beliggende i roligt område med flot udsigt til Middelhavet og bjergene.

Boligareal 121 m2 + 20 m2 terrasse mod syd-vest. Tre soveværelser, to badeværelser. Aircondition og komplet udstyret køkken.

 

 

Rækkehuset ligger i gå afstand til indkøb og restauranter. Flere små swimmingpools. I området er der et stort sportscenter med tennisbaner, padlebaner, swimmingpool, fitness etc.

 

 

Området har en central beliggenhed: tæt på motorvejen med kun 20 km. til lufthavnen, tre km. til nærmeste golfbane, fem kilometer til strand og Fuengirola bycentrum.

 

Om prisen

I 2007 lå prisen på disse huse i niveauet 350-360.000 euro.

Klik her, hvis du ønsker svar på spørgsmål om boligen (linker til Brugerservice)

 

Buddhisme og sommerfugle...

Vi skal nu se en lejlighed i Benalmádena-området. Vi kører ad den gamle vej, hvor vi passerer det buddhistiske tempel, sommerfugle-haven og midt gennem den hyggelige landsby, Benalmádena Pueblo.

Inden vi når til Arroyo de la Miel, drejer vi til højre mod boligområdet La Hacienda.

 


Hacienda/Benalmadena
Pris: 259.000


Dejlig lys og solrig lejlighed med kæmpe terrasse mod syd og fantastisk havudsigt. Stor fælles pool med saltvand. Beliggende i fredeligt område tæt på Benalmádena i en eksklusiv og karakteristisk bebyggelse.

 

 

100 m2 boligareal + ca. 100 m2 terrasse, to soveværelser og to badeværelser i ét plan. Fælles haveareal omkring poolen. Aircondition.

 

 

Hacienda er beliggende kun 500 meter fra byen, tre km. fra stranden to km. fra nærmeste golfbane og 15 km. fra lufthavnen.

Hacienda ligger i et område, der en blanding af lejligheder, rækkehuse og villaer. Privathospital i umiddelbar nærhed.

 

Om prisen

I forrige uge solgte Simzar nabolejligheden for samme pris. Den officielle ejendomsvurdering var i 2007 på 320.000

Klik her, hvis du ønsker svar på spørgsmål om boligen (linker til Brugerservice)

 

Gad vide..?

På vejen tilbage til Centro Idea får vi en snak om dagens indtryk. Undervejs har vi set et hav af til salg skilte. Jeg tænker lidt dumt på, hvorfor Tom og Mette ikke har dem alle til salg og vover spørgsmålet...


- Du kan ikke forestille dig, hvor lang tid det varer, at få en bolig salgsklar i disse tider. Mange sælgere prøver forståeligt nok, at få den højest mulige pris for deres bolig, og det kan være en ørkenvandring at få dem til at forstå og acceptere, hvad prisen skal være, hvis de reelt ønsker at sælge. Derfor bruger vi kun tid på de ejendomme, som vi ved ligger prismæssigt rigtig forklarer Mette, Nomi og Tom samstemmende.


Er det så dem?

- Ejendommene, du har set nu, matcher de boligtyper og prisniveauer som har været – og er – de mest efterspurgte, og som kan sælges fortæller Nomi og tilføjer, at Simzar Estates også har endnu billigere ejendomme.


- Jeg tror, den billigste lige nu ligger på 95.000 euro. For ikke længe siden blev vi også spurgt, om vi ville sælge en lejlighed til knap 80.000 euro. Men den sagde vi pænt nej til – vi ville slet ikke være bekendt at vise den frem, siger Mette.


- Vi har også adgang til masser af bankernes nødlidende ejendomme, men de lever kun sjældent op til vores kunders krav både med hensyn til beliggenhed og boligens kvaliteter i forhold til den skandinaviske smag – fortæller Nomi.


Er priserne på de tre ejendomme så den absolut sidste?

- Vi er helt sikkert på bunden, men man ved aldrig, hvad der kan ske, når en køber sidder og vifter med et depositum foran sælgerens næse... slutter Tom med sit jyske smil.



 

Klik her, hvis du har et konkret ønske til en bolig og gerne vil spare tid med at lede. Simzar opererer i området fra Marbella til Benalmádena.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.