Fesent forår
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/03/2013 - 10:38
Vejr og natur
36 spanske provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af regn, blæst og høje bølger.
36 spanske provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af regn, blæst og høje bølger.
Det er frem for alt den nordlige del af landet, der er udsat for blæst og høj sø. Der er gult varsel i Lugo, Orense, Asturien, Cantabria, Álava, Guipúzcoa, og Vizcaya, hvor indbyggerne advares mod at færdes for tæt på kysterne.
I La Rioja, Navarra, Huesca, Zaragoza, Lérida, Gerona, Barcelona, Ávila, Soria, Palencia, Burgos, León, Palencia, Salamanca, Zamora, Jaén og Granada er der forhøjet beredskab på grund af kraftig nedbør.
Og i Syd- og Østspanien gælder det for Córdoba, Cádiz, Granada, Jaén, Málaga, Sevilla og Ceuta, hvor der kan komme byger. På Mallorca, Ibiza og Formentera er der varsel om hård sø, og det samme gælder for Cádiz.
I Castellón, Valencia, Málaga og de to autonome byer Ceuta og Melilla på den afrikanske nordkyst bliver det blæsende, og her kan der komme byger, lokalt som torden. I Málaga kan der falde op til 40 mm i løbet af 12 timer. Mest udsat er Ronda og La Axarquia, Antequera og Costa del Sol. Varslet gælder indtil videre frem til klokken 18.
Snegrænsen falder i løbet af dagen til mellem 200 og 400 meter i de nordlige egne og til 600 meter i de centrale egne, mens den falder til 900 meter i resten.
Kan måske også interessere dig
Elnet-mangel blokerer for 16.000 nye boliger i Málaga
Strømsvigt for boligmarkedet: Málagas vokseværk rammer muren.
Centralbankchef med dramatisk udspil: Banco de España vil begrænse ferieboliger og tidsbegrænset udlejning
Banco de España åbner for markante boligrestriktioner: Kritikere advarer om trussel mod det frie marked.
Gør som Dalí og besøg verdens smukkeste by i marts
Salvador Dalí tog aldrig fejl af skønhed. Den surrealistiske mester erklærede Cadaqués for at være den smukkeste by i verden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















