Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Verden flytter til Mijas

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/05/2013 - 07:00

Kunst & kultur Rejser & oplevelser


Mijas fejrer for 25. gang den kosmopolitiske folkefest Festival Internacional de los Pueblos. Kom og vær med...

Mijas fejrer for 25. gang den kosmopolitiske folkefest Festival Internacional de los Pueblos. Kom og vær med...


 

 

Fredelig sameksistens, særkender, glæde, musik og sang er de bærende elementer.

 

 

Oplev forskellige lande og kulturer på samme sted, smag lækker mad og drikkevarer langvejs fra og nyd folkemusik og folkedans i mange varianter.

 

1989 - En purung Anette Skou til højre

 

Vi skal tilbage til 1989: udlændingekontoret i Mijas kommune besluttede at holde en meget original begivenhed, den første af slagsen i Spanien, kaldet Día Internacional de los Pueblos, hvor forskellige nationaliteter viste deres bedste folklore gastronomi og kultur.

 

Flotte danske piger i den danske stand i 1989

 

Folk kom fra hele kysten for at besøge Mijas og overvære den første Internationale Dag på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.

 

1989 - Den norske stand

 

Mange år senere blev den oprindelige en-dages festival forvandlet til en tre-dages begivenhed, og navnet ændret til Festival Internacional de los Pueblos

 

De berømte buer ved feriapladsen i Fuengirola

 

Idéen blev kopieret af andre kommuner, og nu fejrer de fleste af de kystnære byer deres egne internationale begivenheder.

 

Flotte farver og opvisninger

 

I år fejrer udlændingekontoret i Mijas den 25. udgave af Festival Internacional de los Pueblos i dagene fra fredag den 7. juni til søndag den 9. juni på den smukke plads i Mijas Pueblo.

 

21 lande og foreninger har stande og tilbyder fristende retter og drikkevarer og kunsthåndværk.

 

Opvarmningsdagen fredag den 7. juni bliver dedikeret til alle, der elsker latinamerikansk musik og dans.

 

Festivalen indvies dagen efter lørdag den 8. juni kl. 12:00 med et gadeoptog, hvor alle er velkommen til at deltage.

 

Koordinering skal der til

 

På de to udendørs scener vil der være non-stop optræden af folkedansere og musikere fra over 15 forskellige lande. Programmet byder denne gang bl.a. på thailandske dansere, ”Cumbias” folkedansere fra Columbia, bolivianske ”chants”, mariachis fra Mexico, flamenco-dansere fra Spanien, trommer fra Senegal, tango-dansere fra Argentina og meget mere.

 

Dans og musik

 

Arrangementet er samtidigt interaktivt. Der er værksteder, workshops og undervisning på stedet i forskellige slags kunsthåndværk.

 

Riverdance

 

Matt (førstedanser), og Maxine fra World Touring Irish River Dance Show vil optræde søndag akkompagneret af deres irsk/keltiske band med sækkepiber.

 

Programmet byder på opvisning med latinamerikanske dansere, salsa workshops og levende cubansk musik.

 

De 25 år med fredelig sameksistens af kommunens indbyggere fra 120 lande markeres med en kæmpestor kage søndag eftermiddag.

 

Program:

Fredag den 7. juni
Plaza Virgen de la Peña
Boderne åbner kl. 20:00
Salsa-festival med elever fra folkeuniversitetet i Mijas.

Lørdag den 8. juni og søndag den 9. juni
21 stande – smagsprøver på gastronomi og drikkevarer fra deltagerlandene – gigant-barbecue – salg af kunsthåndværk – værksteder – gadeoptog (lørdag kl. 12:00) - flamenco-show og meget mere.

 

Shuttle-busser
Busselskabet Portillo har gratis shuttle-busser fra parkeringsområdet ved grusgraven til Mijas Pueblo.

Lørdag den 8. juni
Første afgang fra parkeringsområdet kl. 13:00, sidste afgang fra Mijas Pueblo kl. 01:00

Søndag den 9. juni
Første afgang fra parkeringsområdet kl. 13:00, sidste afgang fra Mijas Pueblo kl. 21.00

 

Se video fra festivalen

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.