Festivalstemning i Lissabon ved præsentationen af La Vuelta 2024
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 16/08/2024 - 09:31
Sport & hobby
I går fandt præsentationen af holdene til årets Spanien Rundt sted i den portugisiske hovedstad.
Og det skete med fest og farver.
Lissabon var startskuddet til et af de mest åbne La Vueltas i nyere tid. Med efterdønningerne fra Tour de France i hukommelsen var dette års favorit, Primoz Roglic, sent ude til præsentationen. Han var overraskende fraværende, da Red Bull-Bora-holdet gik på scenen, men de store stjerner kommer altid sidst. Da de 22 hold var blevet præsenteret, dukkede Roglic op alene for at sige, at han var klar til at køre den fjerde Vuelta for at matche Roberto Heras.
Sidste år fulgte Spanien i Dag jo i slipstrømmen af Jonas Vingegaard, der fik en 2. plads efter holdkammeraten Kuss og foran Primoz Roglic på 3. pladsen.
Jonas deltager desværre ikke i år:
- Jeg kører ikke Vueltaen i år, desværre. Jeg vil helt sikkert gerne køre det i fremtiden igen, men det bliver ikke i år. Jeg har brug for at hvile mig nu og her, og så ser vi, hvad jeg skal resten af sæsonen, lyder det fra Jonas Vingegaard.
Løbets teaser
På lørdag starter løbet med tidskørsel i Lissabon og derefter er der yderligere to etaper i Portugal, inden La Vuelta vender hjem til Spanien.
Kort over de 21 etaper
Print kortet, hvor du har det store overblik over alle 21 etaper. Det har danske tekster og er til at læse ...
Transmissioner
Der er mange muligheder for at følge La Vuelta. RTVE.es har en utrolig bred dækning på deres PLAY-kanaler, hvor du kan vælge at se den generelle udsendelse, eller placere dig i en helikopter eller en bestem motorcykel.
I Danmark kan du jo følge med på TV2.
Fra fodbolden til cykelsporten: Gule kort
Så går den ikke længere med dårlige vaner …
En af nyskabelserne på det disciplinære og sikkerhedsmæssige område er indførelsen af gule kort.
- Det er et system til forebyggelse af dårlige vaner. Det betyder, at en dårlig handling fra en cyklist, en motorcyklist, en sportsdirektør eller andre kan resultere i et gult kort, som kun kan udstedes af en kommissær, og så længe det er en handling, der har med sikkerhed at gøre, siger Kiko García, teknisk direktør for La Vuelta.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.