Festlig Sankt Hans, men nogen blev snydt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/06/2012 - 12:13
Turisme
Sankt Hans aften i Spanien gik ikke stille af sig i år. Med 2-0 sejren over Frankrig i EM-kvartfinalen lørdag aften var der lagt op til en sto...
Sankt Hans aften i Spanien gik ikke stille af sig i år. Med 2-0 sejren over Frankrig i EM-kvartfinalen lørdag aften var der lagt op til en stor festaften – og det blev det. Måske lige med undtagelse af Torrevieja i Alicante Provinsen.
Sankt Hans aften i Spanien går sjældent i vasken – i alt fald ikke, når det gælder de vejrlige betingelser for en festlig aften i måneskin. Det skulle da lige være i Torrevieja, hvor festfyrværkeriet ved midnat var den rene fuser.
Gik slukørede hjem
Der stod tusinder på strandene og ventede på at se det traditionelle Sankt Hans fyrværkeri på nattehimmelen, men alle måtte gå hjem igen med uforrettet sag. Der skulle have været affyret raketter ved midnatstid, med først tre kvarter senere kom der en udmelding om tekniske problemer og at fyrværkeriet måtte aflyses.
Selskabet bag fuseren siger, at der endnu ikke er en forklaring på ”fejlen”, men man påtager sig det fulde ansvar i sagen.
Heldigvis var der jo masser at muligheder for at se bål og fyrværkeri andre steder, og det var meget synligt dagen derpå. Søndag morgen blev de morgenvakse turister mødt af et forfærdeligt syn, da der lå tonsvis af affald, papir, mad, dåser, flasker og rester fra nedbrændte bål på strandene.
Også i vandkanten flød det med affald, plastik og papir fra de mange små sedler med ønsker, som traditionen tro bliver kastet i havet ved midnat. Lad os håbe, at nogle ønskede, at der til næste år bliver passet bedre på havet og strandene.
Kan måske også interessere dig
Markant stigning i afgifterne vækker stor harme i turistbranchen
Catalonien vil fordoble turistskatten fra næste år.
45 års tavshed brydes
Nu er de hemmelige arkiver om kupforsøget den 23. februar 1981 blevet åbnet
Hvilke strande har verdens hvideste sand?
Spanien er godt repræsenteret på lækkerheds-liste. Og ja, stranden på billedet herover er spansk!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















