Filmgalla med gak-indslag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/02/2011 - 12:03
Kunst & kultur
Det katalanske drama 'Pa Negre' var den store vinder, da det spanske filmakademi uddelte 'Goya'-priser til årets bedste spillef...
Det katalanske drama 'Pa Negre' var den store vinder, da det spanske filmakademi uddelte 'Goya'-priser til årets bedste spillefilm og skuespilpræstationer.
Filmen vandt ni priser, heriblandt som årets bedste film, bedste instruktion, Augusí Villaronga, bedste kvindelige hovedrolle, Nora Navas, og de to nye talenter Francesc Colemer og Marna Comas.
Javier Bardem modtog som ventet prisen for bedste mandlige hovedrolle i filmen Biutiful; en rolle, han også er nomineret til en Oscar for i samme kategori.

Kold luft mellem minister og instruktør
Prisoverrækkelsen i det kongelige teater i Madrid var trods glamour og flotte kjoler omgivet af polemik. Alex de la Iglesia, præsident for det spanske filmakademi, poserede for fotograferne sammen med kulturminister, Ángeles González-Sinde, på trods af hendes lovforslag om bekæmpelse af pirakkopiering på internettet. Et forslag, der har fået filminstruktøren til at forlade formandsposten i utide.
Under ceremonien dukkede provokatøren Jimmy Jump op på scenen
Provokatøren Jimmy Jump sørgede for, at Goya-prisoverrækkelsen også vil blive husket for hans skøre indslag. Han lavede et tilsvarende nummer sidste år ved det Europæiske Melodi Grand Prix i Oslo, da den spanske deltager Daniel Diges optrådte.
Kan måske også interessere dig
Smukke Toledo satser stort på fremtidens turisme med historisk budget
Forvent markante forvandlinger - og forbedringer!
Er flygtningene en byrde eller en nødvendighed for et aldrende Spanien?
Mens de visuelle billeder fra strandene på de Kanariske Øer skaber frygt for et ″kaos″, viser de økonomiske tal fra Madrid en anden virkelighed.
Fed tur nær Kongestien
Tag med på en knap så velkendt tur nær den ellers så velkendte Caminito del Rey.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















