Finans: ikke så godt...
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/07/2012 - 10:25
Penge & Forbrug Samfund og Politik
Skuffende ISM-indeks i USA, stigende rente i Spanien efter trussel fra Finland, og Barclay-topchef ude.
Skuffende ISM-indeks i USA, stigende rente i Spanien efter trussel fra Finland, og Barclay-topchef ude.
Wall Street
Blandede slutnoteringer: Dow Jones faldt med 0,07 procent til 12.871,39, S&P steg med 0,25 procent til 1.365,51, og Nasdaq steg med 0,55 procent til 2.951,23.
Det blev lidt af et chok for de amerikanske aktier, da ISM-indekset for juni udviklede sig markant dårlige en ventet. Indekset, der tager temperaturen på fremstillingsindustrien, faldt fra 53,5 til 49,7.
Efterhånden som den amerikanske handelsdag skred frem vendte de fleste af aktierne dog til positive takter.
Københavns Fondsbørs
C20 steg med 1,20 procent til 451,39.
Massive rygter om, at Vestas har sat sig selv til salg for at klare sig ud af krisen sendte aktien ned med 8,11 procent. Vestas selv afviser rygterne som spekulation.
GN Store Nord steg med 3,11 procent efterfulgt af Carlsberg og danske Bank, der steg med henholdsvis 2,45 og 2,33 procent.
Kl. 10:00 i dag ligger C20 til stigning på 1,26 procent.
Madrid
IBEX35 steg med 0,31 procent til til 7.124,00.
Risikopræmie på de spanske statsgældsobligationer steg til 486, efter Finland havde truet med at blokere for, at den europæiske nødhjælpsfond opkøber statsobligationer.
Kl. 10:00 i dag var IBEX35 steget med 0,74 procent.
Brentolien
Er steget næsten 2 dollar til 98,26 pr. tønde.
Euro/dollar
Er svækket lidt til 1,2603.
Aktuelt
Finland afviser tilsyneladende blankt, at støtte den ordning, hvor EU's permanente redningsfond (ESM) får adgang til at opkøbe statsobligationer. Dermed hersker der nu tvivl om, hvad EU's stats- og regeringschefer rent faktisk opnåede på topmødet sidste uge. Den finske regering har lagt en meddelelse ud på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Finland ikke vil acceptere den konstruktion, som en række sydeuropæiske lande har ønsket.
Skandalen i den britiske storbank Barclays får nu også konsekvenser for topchefen Bob Diamond. Som nævnt i går, var han i farezonen. Han træder tilbage med øjeblikkelig virkning. Topchefen følger dermed i formand Marcus Agius fodspor, der meddelte sin afgang i går. Hovederne ruller i Storbritanniens næststørste pengeinstitut efter det er kommet frem, at Barclays i flere år har manipuleret med renter og tjent milliarder af pund på kundernes bekostning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.