Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Finder 100 kg. sprængstof

Skrevet af Pia Bruun, tor, 30/09/2010 - 10:55

Samfund og Politik

Guardia Civil fandt i går 100 kg. sprængstof og anholdt tre personer af en formodet ETA-gruppe i Guipúzcoa i Baskerlandet.

Guardia Civil fandt i går 100 kg. sprængstof og anholdt tre personer af en formodet ETA-gruppe i Guipúzcoa i Baskerlandet.

De mange kilo sprængstof blev opbevaret sammen med skydevåben og et stjålet bil i en garage ved Villabona, der ligger i udkanten af byen. Omkring 200 betjente deltog i den omfattende razzia, der foregik samtidig flere steder i området.


Fundet af sprængstofferne kommer få uger efter et officielt kommuniké fra ETA om, at organisationen er klar til at indgå en permanent våbenhvile.

Men den meddelelse er dog blevet modtaget med en del forbehold. Regeringen kræver at ETA nedlægger sine våben og opløser sin militære afdeling, før der kan blive tale om reelle forhandlinger.

ETA er under hårdt pres fra organisationens politiske fløj, Batasuna, der går ind for fredelige forhandlinger med den spanske regering om en politisk løsning.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.