Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fint vejr næsten overalt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/05/2014 - 12:35

Vejr og natur


Ingen sender mariehøner op til vorherre og be'r om godt vejr i Valencia. Efter at håbet om en smule regn igen er forduftet som dug for sol...

Ingen sender mariehøner op til vorherre og be'r om godt vejr i Valencia. Efter at håbet om en smule regn igen er forduftet som dug for solen, aner landmændene ikke længere deres levende råd.

 

- Efter at udsigten til regn i weekenden ikke blev til noget, breder desperationen sig, siger formanden for landbrugets organisation AVA-ASAJA, Cristóbal Aguado.

 

Dyr tørke

De 110 mm nedbør, der faldt i Vilafranca i den nordlige del af Valencia Regionen gavnede ikke meget. Nedbøren kom hurtigt og var meget lokalt afgrænset, så virkningen var yderst begrænset.

 

AVA-ASAJA anslår, at landbruget i Valencia står over for tab på omkring 650 millioner euro på grund af tørke.

 

- De der tordenbyer er mere spektakulære, end de er gavnlige, siger formanden.

 

I andre dele af regionen er der kun faldet 3,5 mm nedbør, men der blev til gengæld registreret 250 lyn. Til gengæld har maj været noget køligere end normalt mod april, der blev den varmeste og tørreste i mands minde.

 

Landmændene har dog lov til at håbe igen. Sidst på ugen bliver det nemlig igen mere ustadigt, selv om det nok primært er de nordlige egne, der løber med nedbøren.

 

I dag

Vejr i Spanien, tirsdag kl. 15:00

 

I løbet af i dag kommer der regn i Galicien og Asturien, mens resten af Nordspanien primært bliver pakket ind i skyer, og det kan give en smule nedbør.

 

Madrid har i dag skyet vejr med mellem 12 – 23 grader, Barcelona letskyet og 14 – 20 grader, Valencia skyet med mulighed for byger og mellem 16 – 22 grader, mens Málaga får letskyet vejr og mellem 16 – 24 grader.

 

De næste dage

I morgen kommer der regn i den nordøstlige del, og det er muligt, at der også kommer regn og torden i tørlagte Murcia og Valencia, mens de sydvestlige egne fortsat får tørt vejr og en del sol.

 

I weekenden bliver det skyet og der kommer byger i den nordlige del, samt på Balearerne og – forhåbentlig - i Valencia Regionen. På De Kanariske Øer bliver det efterhånden mere blæsende - lørdag op til hård vind.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.