Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sjælden november-sne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/11/2013 - 10:58

Vejr og natur


Mens hele landet er ramt af bidende kulde og ned til minus ti grader, sidder flere millioner spaniere og fryser, fordi de ikke har råd til at f...

Mens hele landet er ramt af bidende kulde og ned til minus ti grader, sidder flere millioner spaniere og fryser, fordi de ikke har råd til at fyre op.

 

En stigning på 60 procent i varmeregningen og en konstant nedgang i lønindkomsterne betyder, at mange familier i dag må beholde overtøjet på, når de er hjemme.

 

Nødhjælpsorganisationer kræver et forbud mod, at forsyningsselskaberne lukker for el og gas til de husstande, der ikke kan betale regningerne. I Storbritannien og Frankrig findes der lignende forbud.

 

Hver tiende har ikke råd til varme

Der er omkring fire millioner, der ikke har råd til at tænde for varmeapparaterne, skriver Lasexta. Det svarer til, at hver tiende spanier ikke har råd til at varme sin bolig op.

 

Ifølge nødhjælpsorganisationen Cáritas, er udgifterne til hjælp til de energi-fattige familier i Barcelona steget med 326 procent på to år.

 

Sidste år lukkede elselskaberne for strømforsyningen til en million husstande, der ikke kunne betale regningerne. Det er dobbelt så mange som før krisen.

 

Kulden fortsætter

Og kulden fortsætter de næste dage. 26 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af kulde, sne og blæst.

 

Koldest er det i Nordspanien med temperaturer ned til otte grader. I Almería, Cádiz, Granada, Málaga og Ceuta bliver det blæsende langs kysterne, og der kan komme lidt nedbør ved Gibraltarstrædet, på De Kanariske Øer og på Balearerne.

 

Snegrænsen er faldet til 800 meter på Balearerne, og det sneede i går i Madrid-området. Normalt falder der ikke sne i den spanske hovedstad i november. Siden 1950 har der kun været seks novemberdage med sne.

 

Der er faldet op til fem cm sne i Madrid, Ávila, Cuenca, Albacete, Guadalajara, Valencia, Alicante og Murcia. Her er snegrænsen faldet til 600 meter, og det ventes, at der i løbet af weekenden kommer mere sne.

 

Sydspanien koldere end normalt

I Sydspanien er det også koldere end normalt for denne årstid.

 

Med dagtemperaturer på mellem 12 og 14 grader på Costa del Sol er der ikke meget varme i luften. I Antequiersa og Ronda er dagtemperaturen nede på ti grader, mens den om natten ligger ganske nær frysepunktet.

 

Det kolde vejr fortsætter hele weekenden. På Costa Blanca bliver det blæsende og på Costa del Sol bliver det koldt. På søndag kan temperaturen gå helt ned til fire grader.

 

Madrid får solrigt vejr med minus fire til 11 grader, Barcelona får ligeledes solrigt med tre til 12 grader. Valencia får letskyet vejr og minus en til 11 grader og Málaga får solrigt vejr med ni til 18 grader.

 

Vejr i Spanien, fredag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.