Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fire ud af ti vil droppe job

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/12/2013 - 09:45

Rejser & oplevelser


Søndag bliver en lykkens dag for de heldigste. Her bliver nogle få nemlig millionærer på en aften, mens mange andre får lidt ekstra til fam...

Søndag bliver en lykkens dag for de heldigste. Her bliver nogle få nemlig millionærer på en aften, mens mange andre får lidt ekstra til familiens julegaver.

 

Om to dage udtrækkes et af verdens største lotterier og spreder lidt ekstra juleglæde over Spanien. Det er typisk en begivenhed, der fanger hele landets opmærksomhed, og i år er ingen undtagelse.

 

Otte ud af ti spaniere har købt et lod til 'El Gordo' eller på dansk 'Den Fede'. Lodtrækningen er den 22. december, hvor eleverne fra San Ildefonso-skolen i Madrid går på scenen og synger vindernumrene.

 

Traditionen tro bliver vindernumrene sunget

 

Trækningen af årets største lotteri bliver transmitteret live på radio og TV.

 

80 procent deltager

80 procent af alle voksne siger, at de allerede har købt en lodseddel eller planlægger at gøre det, inden salget lukker lørdag. 45 procent af befolkningen, især de ældre, vil følge lodtrækningen på TV.

 

Det er også primært de ældre, der deltager. Kun lidt over 40 procent i alderen 15 til 24 har købt en lodseddel sammenlignet med 88 procent af alle over 50 år.

 

El Gordo er dermed et af verdens største lotterier. Januar-modstykket 'El Niño' ttrækker omkring halvdelen af landets indbyggere.

 

40 procent af alle, der køber lottokuponer til julelotteriet siger, at de forærer kuponer til venner og familiemedlemmer, og 70 procent deler en eller flere lodsedler med en gruppe venner, familie eller arbejdskolleger for at maksimere deres chancer.

 

Mange præmier lokker

Selvom El Gordo-lotteriet lokker med mange tusinde euro i hovedpræmie, siger hovedparten af deltagerne, at de ikke vil ændre deres livsstil, hvis de vinder. El Gordo er så populært, fordi der er mange mindre præmier på nogle tusind euro, og kun nogle få millionpræmier.

 

En hel lodseddel koster 200 euro, mens en tiendedel, en såkaldt decimo koster 20 euro.

 

Sidste mulighed for at købe lodsedler er inden lørdag den 21. december. Ved El Niño-lotteriet den 6. januar er oddsene er lavere, men gevinsterne er langt højere.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.