Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fjerde dosis til alle borgere

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 17/06/2022 - 07:00

Coronavirus

Corona-vaccinen bliver tilbudt hele befolkningen.

Der har længe været snak om, hvordan strategien bliver med hensyn til vaccinekampagnen mod Covid-19, og nu er der nyt.

Sundhedsministeriet oplyser nemlig, at den fjerde dosis vil blive givet gradvist efter aldersgruppe.

Kilder fra Sundhedsministeriet bekræftede i går over for nyhedsbureauet Efe, at hele befolkningen vil modtage en fjerde dosis mod covid-19, men det vil ikke ske på én gang.

Først vil man, som det skete med de tre foregående doser, starte med de ældste og beboerne på plejehjem og så gradvist gå efter aldersgrupper.

Dette blev forklaret til Efe af kilder fra ministeriet med Carolina Darias i spidsen, efter at ministeren havde meddelt på La Sexta, at "der vil komme en fjerde dosis til hele befolkningen".

Det skete dog, uden at hun præciserede hvornår, men med angivelse af efteråret som det mest sandsynlige tidspunkt. Det vil også være der, hvor vacciner tilpasset de nye varianter vil være tilgængelige.

Spanien i Dag følger sagen for dig.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.