Flere bygger ulovligt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/10/2011 - 12:37
Samfund og Politik
Udsigten til lovliggørelse af en stor del af det ulovlige boligbyggeri på Costa del Sol ser ud til at have sat skub i endnu flere ulovligheder.
Udsigten til lovliggørelse af en stor del af det ulovlige boligbyggeri på Costa del Sol ser ud til at have sat skub i endnu flere ulovligheder.
Kommunalbestyrelsen i Mijas bekræfter, at der i løbet af det seneste halve år er sket en svag stigning i antallet af ulovlige nybyggerier i landdistrikterne.
I løbet af i år har kommunen beordret indstilling af hen ved 50 ulovlige byggerier. Dertil kommer de mange tusinde ulovlige huse, der allerede er anmeldt til kommunen.
Tilbygning på redskabsskuret
Anmeldelserne gælder alt lige fra renovering af et badeværelse, anlæggelse af en terrasse eller en tilbygning til et hus, der kun har status af redskabsskur (licencia 'casa de aperos').
Kommunalbestyrelsens præsident, Miguel Gonzales Berral, understreger, at det ikke kan være meningen, ”at nogle borgere ansøger om byggetilladelse, før de går i gang med en ombygning, mens andre springer let hen over over alle juridiske formaliteter”, siger han.
Sammen med inspektører fra byggeteknisk udvalg holder miljøpatruljen Seprona nøje øje med, at borgerne ikke begår brud på lovgivningen ved at påbegynde byggeri i et område, der ikke er udlagt til bebyggelse.
Kan måske også interessere dig
Marokko slog hårdt ned og forpurrede ny masseinvasion i Ceuta
VIDEO: Ceuta blev forvandlet til en fæstning med tanks i gaderne og patruljebåde i havet.
En dag i Andorra (åben for alle)
Mellem romansk kunst og højdens magi.
Intet hav, men masser af vand, kyster og blå flag
Forfriskende sommerferie på et overraskende sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















