Flere krigsfly over Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/03/2011 - 11:43
Krimi og katastrofe
USA har fløjet tre AWACS-fly, tre spionfly og 30 KC-10 optankningsfly til militærbaserne i Rota i Cádiz Provinsen og til Morón de la Fronter...
USA har fløjet tre AWACS-fly, tre spionfly og 30 KC-10 optankningsfly til militærbaserne i Rota i Cádiz Provinsen og til Morón de la Frontera i Sevilla. Flyene skal kunne sættes ind i Natos angreb på Libyen med meget kort varsel.
Selv om tilladelsen er ”midlertidig” kan den blive opretholdt over en længere periode, vurderer flere eksperter.
I aftalen mellem det spanske forsvarsministerium og Pentagon er der af sikkerhedsmæssige årsager oprettet en række nye forbud, som ikke tidligere har været gældende. Det gælder blandt et forbud mod at flyene tanker i luften eller er på operation i synlig afstand indenfor spansk luftrum.
KC-10 i aktion
Stramningerne er en følge af den polemik der opstod efter at Spaniens forhenværende konservative regering i 2002 gav den amerikanske efterretningstjeneste CIA lov til at benytte spanske baser til overførsel af fanger fra Guantánamo-basen på Cuba.
Heller ikke fly til og fra basen på Gibraltar må overflyve spansk luftrum, med mindre der er indhentet en speciel tilladelse.
B-1, B-2 og B-52
Indsættelse af bombefly B-1, B-2, B-52 og flere andre typer bombefly kræver særlig tilladelse med mindst 48 timer inden operationen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.