Flere nyheder
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/03/2011 - 11:43
Skuddrama i Puerto Banus
En ung brite blev torsdag eftermiddag såret af skud i benet under et skud opgør i Puerto Banus i Marbella. Både ...
Skuddrama i Puerto Banus
En ung brite blev torsdag eftermiddag såret af skud i benet under et skud opgør i Puerto Banus i Marbella. Både gerningsmand og offer flygtede fra stedet.
Spanske a-kraftværker er sikre
De spanske myndigheder forsikrer, at alle landets atomkraftværker er bygget til at modstå uvejr og kraftige jordskælv. En talsmand for industriministeriet bedyrer, at det omdiskuterede a-kraftværk, Garoña, kan modstå et jordskælv, der er seks gange kraftigere end de rystelser, der normalt registreres i området og vindstød på over 145 km/t. hvilket svarer til orkanstyrke.
Lad det stå helt klart:
Der bliver først givet bøde når hastigheden når op på 116 km/t, i stedet for ved 11 km/t. En spansk motorejerforening vil have ensartede regler for trafikanterne, uanset hvilken provins de befinder sig i. Trafikvæsnet har tidligere varslet bøder ved 110 km/t. Hvortil der skal lægges en fejlmargen på +/- fem procent.
Fornyet interesse
Hotelejerne på Costa del Sol er ved at genvinde optimismen. Da strejkevarslet kom fra AENA-personalet, forsvandt interessen for at booke til påsken. Nu ser hotelejerne en fornyet interesse og håber på, de vil kunne indhente det tabte.
Kommune betaler ikke
Skolerne i La Linea ved Gibraltar er også lukkede i dag. De er møgbeskidte, fordi det kommunale rengøringspersonale har nedlagt arbejdet, indtil de har fået udbetalt deres manglende løn.
Embedsmisbrug
Borgmesteren i Canalillas de Aceituno, José Manuel Aranda, har trukket sig tilbage. Det sker efter han blev dømt inhabil for at have udnyttet sin viden om kommunens byplaner til egen vinding.
Semifinale
Rafa Nadal har kvalificeret sig til semifinalen af tennisturneringen Indian Wells efter at have slået kroateren Ivo Karlovic med 5-7, 6-1 og 7-6 i tie-break. Nadal skal i semifinalen møde argentineren Juan Martin del Potro.
Sikkert videre
Fodboldklubben Villareal er videre til kvartfinalen af Europa League med en 2-1 hjemmebanesejr over tyske Bayern Leverkusen. Modstanderen findes ved lodtrækning senere i dag.
10 selskaber vil drive kontroltårne
Torsdag eftermiddag udløb ansøgningsfristen for driften af 13 kontroltårne i følgende lufthavne: Alicante, Valencia, Ibiza og Sabadell, Sevilla, Jerez, Vigo, A Coruña, Melilla og Cuatro Vientos, samt Lanzarote, Fuerteventura og Las Palma. En analyse skal nu afgøre, hvilke selskaber indbydes til budrunden.
Børsen i Madrid
Aktieindekset IBER35 er kl. 17:37 steget med 0,03 procent til indeks 10.328,40
Euribor-renten er steget lidt til 1,916 procent.
Se udviklingen i de 35 vigtigste spanske aktier her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.