Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Erik krydsede farlige Biscaya

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/04/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe


For nylig kæntrede en båd ud for den nordvestslige kyst. Det er ikke uden grund, at Biscaya-bugten er berygtet og frygtet blandt sejlere. I so...

For nylig kæntrede en båd ud for den nordvestslige kyst. Det er ikke uden grund, at Biscaya-bugten er berygtet og frygtet blandt sejlere. I sommeren 2013 krydsede Erik Graae Rasmussen strædet, og det er noget, der får det til at kilde lidt i maven. Vejret kan nemlig skifte på et øjeblik.

 

Tre søfolk druknet og to er fortsat savnet, efter at en fiskerbåd i sidste uge kæntrede ud for Spaniens nordvestlige kyst. Biscaya-bugten er frygtet og med god grund.

 

To dødsulykker i april

Syv af i alt 12 besætningsmedlemmer blev reddet, efter at trawleren Nosso Mar kæntrede i Biscaya-bugten nær den spanske havn Navia, oplyser den nationale kystvagt.

 

To blev fundet druknet torsdag eftermiddag og en tredje fredag, mens to fortsat er savnet. Nosso Mar er en 32 meter lang portugisisk indregistreret fisketrawler.

 

Syv spaniere og to portugisere overlevede, mens der ikke er oplysninger om de døde og savnede. Det var den anden dødsulykke alene i april ud for Spaniens nordvestkyst. Den 1. april blev fire fiskere dræbt, da et kæmpe fragtskib kolliderede med en fisketrawler nær havnen i Vigo.

 

Danskere savnet

Hvert år mister mange sejlere livet her, og mange savnede bliver ganske enkelt aldrig fundet. Som for eksempel sidst i september 1012, hvor danske Jakob Wind-Hansen og hans to kammerater, 34-årige Jonas Benjamin Duelund og 33-årige Nguyen Tam Khuu, forsvandt sporløst. Wind-Hansen var tidligere blevet dømt for at have smuglet narko via søvejen.

 

Båden, en trimaran, blev fundet drivende rundt ud for den franske kyst i Biscayen. Om bord på båden var alle tre mænds papirer.

 

Hvorfor vove livet?

Erik elsker at sejle og gør nu klar til nyt eventyr til Grønland

 

Men hvad er det, der gør Biscaya så farlig? Og hvorfor er det nærmest et obligatorisk punkt på en sejlers ønskeliste? Danske Erik Graae søger eventyret, og sidste sommer tog han udfordringen op med Biscaya.

 

- Vi sejlede fra Coruña til Camaret Sur Mer. Vi tog af sted lørdag morgen og var inde mandag over middag og havde faktisk en ret fin tur. Først på den sidste del af turen vendte vinden, og vi hørte faktisk et may-day under indsejlingen, siger Erik til Spanien i Dag.

 

Hør interview med danske Erik Graae i dagens Radio Solymar Weekly

 

Fra Eriks tur - et lynhurtigt skift i vejret:

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.