Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere provinser i alarmbereskab

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 31/07/2013 - 12:16

Vejr og natur


Der bliver skruet godt op for varmen, når varm luft fra Afrika i dag trænger ind over landet. Flere steder kan se frem til 40 grader, og adski...

Der bliver skruet godt op for varmen, når varm luft fra Afrika i dag trænger ind over landet. Flere steder kan se frem til 40 grader, og adskillige provinser er i forhøjet alarmberedskab.

 

Varmest bliver i morgen torsdag, mens der er udsigt til en lille bedring fredag, og lørdag ventes temperaturene så igen at falde til mellem 36 og 38 grader.

 

Torsdag bliver den værste dag

 

Allervarmest bliver det i de indre egne Andalusien, hvor termometret igen ryger op på mellem 42 til 43 grader. Mest udsat er Guadalquivir- og Guadiana-dalen i Córdoba, Jaén og Sevilla Provinserne, men også flere provinser i Centralspanien får i løbet af i dag og i morgen heden at føle.

 

Der er udsendt hede-varsel for Madrid, Castilla-La Mancha og Aragón, hvor termometret i dag måler omkring 40 grader. Fra i morgen gælder varmevarslet yderligere for Extremadura, Castilla y León, La Rioja, Navarra og Baskerlandet, hvor indbyggerne også må døje med 40 grader. Ni provinser er i orange alarmberedskab og stort set halvdelen af landet i gult. Endnu er ingen dog i rødt, der er det højeste.

 

På Costa Blanca kommer termometret op over 30 grader, og laveste temperatur i Valencia ligger nede på 23 til 24 grader.

 

Kysten slipper billigt

Costa del Sol slipper forholdsvist billigt, når det gælder de høje varmegrader. Dagtemperaturen kommer ikke meget over 31, mens nattemperaturen holder sig nede på 22 til 23 grader. Men, men, men: hvis udsigterne holder stik, får indbyggerne i Málaga også varmen at føle, når Terral-vinden fra Centralspanien midt i næste uge fejer ned over den sydlige del med dagtemperaturer på op til 38 grader til følge.

 

I Barcelona blev der for nogle dage siden målt 26,1 grader som laveste nattemperatur, og det er den varmeste minimumstemperatur målt i området siden 1924.

 

Madrid får i dag mellem 19 – 36 grader, Barcelona 21 – 33, Valencia 21 – 33 og Málaga 23 – 31.

 

Vejr i Spanien, onsdag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.