Flere tager til Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 16/08/2011 - 11:40

Turisme
Spanske lufthavne oplever et sandt boom i passagerantallet. I forhold til juli sidste år rejste 6,7 procent flere med fly end samme måned sids...
Spanske lufthavne oplever et sandt boom i passagerantallet. I forhold til juli sidste år rejste 6,7 procent flere med fly end samme måned sidste år. Især er Barcelonas El Prat Lufthavn med til at hive snittet i positiv retning. Her oplevede man i juli en stigning på 21,3 procent, lød den positive melding fra AENA i sidste uge.
Og det er altså ikke et helt skidt tidspunkt, at den tendens kommer på, da man netop er i færd med at privatisere både El Prat og Madrids Barajas Lufthavn, hvor passagertrafikken gennem de seneste år er faldet. Privatiseringen er et forsøg på at pynte på den enorme spanske gældsbyrde og ikke mindst: mindske lånebehovet.
Regeringen sagde i juli, at den har fastsat en mindstepris på 3,7 milliarder euro Barajas Lufthavn og 1,6 mia for El Prat. Salget forventes at finde sted inden udgangen af året. Spanske selskaber som Abertis og Ferrovial har allerede udtrykt interesse.
Derudover planlægger regeringen også at privatisere Spaniens kontroltårne og sælge 49 procent af det tabsgivende AENA, der står for driften af 47 lufthavne i Spanien og - direkte eller indirekte - 28 andre rundt omkring i verden.
AENA samlede værdi anslås til 30 milliarder euro.
Kan måske også interessere dig
Våd bytur endte i 40-års fingerfletteri med rejse-ikon
Spanien i Dag har mødt Spies-direktør Jan Vendelbo.
Satte ild til bar uden mayonnaise - Årets trælseste chef - Stabil inflation i euroområdet - Byggeplads producerer strøm
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Middelalderby bygget på lava - det rene eventyr
Tag med til en helt speciel by med Europas største … Vietnammuseum?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.