Flest teenage-mødre i Sydspanien
Skrevet af Pia Bruun, fre, 05/11/2010 - 12:09
Sundhed & sygdom
Næppe har teenage-pigerne lagt dukkerne på hylden, før virkeligheden banker på med skrål, bleskift og søvnløse nætter.
Næppe har teenage-pigerne lagt dukkerne på hylden, før virkeligheden banker på med skrål, bleskift og søvnløse nætter.
Der var i Málaga Provinsen i 1998 fire fødsler med mødre under femten år. Ti år senere var tallet steget til ni, og den stigende tendens fortsætter. Sidste år blev der født 195 babyer af mødre under 17 år. Det er 10,7 procent flere end for ti år siden.
Meget tyder på, at problemet er mest udbredt i Sydspanien.
Af de i alt 4.589 børn, der sidste år blev født af mødre under 17 år, kom 24 procent til verden på et sygehus i Andalusien.
Chef for børneafdelingen på Hospital Materno i Málaga, Antonio Jurado, understreger, at det problematiske ved teenagemødre ikke kun handler om, at det kan være fysisk farligt at blive gravid i så ung en alder. Det handler i høj grad også om, at hvis moren er så ung, kan hun have vanskeligt ved at udvise ansvarlighed under barnets opvækst, og dermed får barnet ofte en skidt start på livet. Derudover har undersøgelser også vist, at de unge mødre har langt større risiko for at få en depression under fødslen end kvinder.
Mens antallet af teenagemødre i Danmark er blandt de laveste i Europa, oplever flere andre lande end Spanien et stigende antal helt unge mødre. Det gælder lande som England, USA, Canada, New Zealand og Australien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.