Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fly i krig mod tog

Skrevet af , tir, 13/05/2014 - 01:00

Fly & trafik


Tog eller fly? Spanske lavprisflyselskaber smøger ærmerne op og går i kamp mod højhastighedstoget AVE, som har stjålet mange af kunderne. D...

Tog eller fly? Spanske lavprisflyselskaber smøger ærmerne op og går i kamp mod højhastighedstoget AVE, som har stjålet mange af kunderne. Det kommer dig og mig til gode i form af billigere billetter.

 

Det spanske selskab Air Europa, der er ejet af Juan José Hidalgo, har indsat 28.000 lavpris-flysæder om måneden på ruten Alicante – Madrid, med start den 9. juni.

 

Air Europa vil flyve hver dag fra Alicante til Madrid klokken 12:30, 20:25.  Den anden vej afgår flyet klokken 06:50 og 14:45.

 

Lyntoge stjæler kunderne

Det nye AVE-højhastighedstog har betydet en nedgang på 300.000 flypassagerer. Men ifølge Air Europa er der stadig brug for flyvninger mellem de to destinationer.

 

Alicante hører til blandt hovedstadsindbyggernes foretrukne feriested.

 

Iberia melder sig også ind kampen om kunderne og tilbyder gennem Iberia Express billetpriser på 70 euro. For bare nogle måneder siden var det næsten umuligt at finde en billet til under 300 euro.

 

Iberia flyver fra Alicante klokken 09:25, 13:30 og 20:10 og fra Madrid klokken 07:45, 11:50 og 18:35.

 

Den gennemsnitlige pris på den tilsvarende rute mellem Madrid og Alicante er 80 euro på turistklasse, men prisen afhænger af, hvornår billetten er købt.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.