Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Syv følelser på flyrejsen

Skrevet af , fre, 14/03/2014 - 11:00

Fly & trafik


Kontrol, magt, sikkerhed, at høre til, selskabelighed, nydelse og begejstring. Alle de syv følelser når du igennem på en flyrejse. Det mener...

Kontrol, magt, sikkerhed, at høre til, selskabelighed, nydelse og begejstring. Alle de syv følelser når du igennem på en flyrejse. Det mener British Airways. Er du enig?

 

Der er store dele af følelsesregisteret i brug, når du skal på en flyrejse, viser en undersøgelse British Airways har fået lavet.

 

Først føler du kontrol. Du ankommer til lufthavnen i god tid, fordi du fortalte din familie at flyet går en halv time før den egentlige afgang. Du har pakket alle dine tasker korrekt, væskerne er puttet i plastikposer, og din håndbagage går lige gennem kontrollen. Alle papirere er ved hånden, og alt bliver tjekket en ekstra gang. Der er styr på det.

 

Magt begynder du at føle, når du vælger dit sæde eller tager en smart smutvej i lufthavnen for at nå frem til gaten hurtigere.

 

Følelserne i luften

Når du er i flyet, er behovet for at føle kontrol og magt forsvundet. Nu nydes rejsen og følelsen af sikkerhed dukker op. Sikkerhedsselen er spændt og kabinepersonalet har styr på det hele. Du kan bare læne dig tilbage. Mange passagere indrømmer, at de bryder egne normer i flyet. De drikker alkohol om morgenen og ser flere film i træk, bare fordi de kan.

 

Personalet får dig til at føle dig selskabelig, og at du hører til, når de smiler til dig og servicere dig. Det kan få dig til at starte samtaler med andre passagere.

 

Følelsen af begejstring kommer ved tanken om destinationen. Du skal måske til et eksotisk land, eller du skal besøge familie eller venner, som du ikke har set længe.

 

Nyttig undersøgelse for selskabet

- Vores kunder er hjertet af alt, vi gør. Så vi vil sikre os, at vi ved, hvad de føler på forskellige tidspunkter under deres rejse, så vi kan skræddersy vores service hertil. Den nye viden giver os indsigt til at hjælpe os med at udvikle British Airways, og vi har allerede en håndfuld ideer i støbeskeen," siger Abigail Comber, chef for brand og marketing hos British Airways.

 

"British Airways har investeret mere end 5 millarder pund i nye fly, bedre kabiner og ny teknologi for at gøre livet mere komfortabelt både i luften og på jorden", skriver selskabet i en pressemeddelse.

 

Undersøgelsen er lavet af Ipsos MORI, som er et markedsanalyse-firma fra England. 2602 mennesker deltog i undersøgelsen.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.